Er kvinder af natur mere undselige end mænd? Eller er det mændene, der har tvunget dem til at lege gemmeleg? Er de også på dette punkt blevet udnyttet og undertrykt?
Når mænd lader sig male, er det for at blive set og husket, respekteret og beundret. Sådan er det i dag, og sådan var det også tidligere. Mænd lod sig afgjort ikke afbilde med den hensigt, at de skulle skjule deres sande jeg. Tværtom. Anonymitet ville de aldrig stå model til.
Derfor præsenterer mænd sig frontalt på malerier. De fører sig frem, skjuler ikke noget, mindst af alt deres betydning og identitet. For man kan så godt som altid se deres ansigt. Og selv om man ikke længere skulle kende eller genkende den person, der er afbildet og indrammet, kan man i det mindste afgøre, om vedkommende er ung eller ældre, stor eller lille, tyk eller tynd, om han har skæg, hentehår eller er glatbarberet. Alt det vil billedet fortælle os.
Helt anderledes er det med fremstillinger af kvinder. Her er det, som om billederne ofte gemmer på en hemmelighed. Her har det været skik og brug, endda gennem århundreder, at man sjældent eller ligefrem aldrig fik for meget at se og dermed heller ikke for meget at vide. Dvs. medmindre modellen var enten kejserinde, dronning eller fyrstinde, og så var hun pludselig mandens jævnbyrdige.
