0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
A. Boutros
Foto: A. Boutros

Egyptiske Nabil Boutros’ fotoserie af får handler om menneskets aggressive og akavede forhold til naturens processer og til de arter, vi deler planeten med.

Reportage fra kunstbiennalen i Riga: Kunstværkerne viser en samtid på speed, hvor kriserne står i kø

Den nye kunstbiennale i Riga afspejler en udvikling, der foregår hurtigere, end den menneskelige bevidsthed kan rumme. Og er præcist iscenesat i en by, der til dels stadig befinder sig i fortiden.

FOR ABONNENTER

Der er underlig mennesketomt på den store boulevard, som min taxachauffør sørger for, at vi i høj fart lægger bag os. Jeg har bedt ham om at sætte farten op. Der er over 7 locations med udstillinger som en del af den biennale, som for første gang afholdes i Riga i Letland, og jeg har indtil videre kun set knap halvdelen, så jeg har travlt.

Vi bremser hårdt op og foretager en u-vending, og chaufføren spørger undrende, om det virkelig er derind, jeg skal, og peger på en stor bygning, der ligger helt ud til vejen. Næsten samtlige bygningens vinduer er smadret, facaden er ved at smuldre til det rene ingenting, og træer, buske og græs har indtaget det bygningskompleks, der i 1913 blev bygget som en skofabrik med produktion af luksuriøst fodtøj af amerikansk bisonokseskind. Under Første Verdenskrig var der hospital i bygningen, og i 1941 fik den det navn, der stadig i dag hænger ved, Bolshevichka, navnet på den tekstilfabrik som indtil 1990’erne var en arbejdsplads for tusindvis af lokale folk.

Nu er bygningen i totalt forfald, og området omkring den danner ramme om en del af den biennale, der altså for første gang finder sted i Letlands hovedstad.

Taxaen sætter mig af inde i gården, hvor et skulpturelt værk af den belgiske kunstner Maarten Vanden Eynde står og tager imod, pegende skråt mod bygningen og op mod himlen. En gigantisk satellittallerken er beklædt med motherboards fra elektroniske kommunikationsmaskiner. Som et symbol taler skulpturen på en gang ind i en fortælling om teknikdystopiske skraldevirkeligheder, om forureningen af himmelrummet, der fyldes med satellitskrald, og om overvågningsteknologi. Og så ligner de sammensatte stumper af elektronik en gigantisk modelby, som en gennemurbaniseret globus på vrangen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce