Mørket er fyldt med muligheder. Man kan lade det symbolisere stort set alt fra universets uendelighed over meditativ tilstedeværelse og koncentration til den endelige afslutning: døden. Der er således, mildest talt, masser af motiver og metaforer at vælge imellem, men problemet med Kirstine Roepstorffs tilgang til tematikken er, at hun vil det hele på en gang. Og det bliver ganske enkelt for meget.
Omdrejningspunktet på udstillingen er lyd og lys-installationen ’Theater of Glowing Darkness’, som Roepstorff sidste sommer viste i den danske pavillon på Venedig Biennalen. Det var en katastrofe, og det er det sådan set stadig, men man får mindre ondt i maven over den spildte chance på Charlottenborg end i Venedig, hvor hele verden kunne kigge med.
