Det er uomgængeligt, at der findes en klar forbindelse mellem middelalderens og modernismens billedsprog. Sådan tænker jeg da Vinci-mysterium-agtigt, mens jeg til min Instagram-konto minikuraterer detaljer fra udsmykningen i Aal Kirke i Oksbøl i Vestjylland. Jeg vælger ejendommelige repræsentationer af træer, der på kirkens vægge står optegnet som fremmede symboler på den grove flade – tidsløse og foruroligende.

Solen bombarderer vejene og landskabet udenfor, og lyset er, som lyset er, når man er tæt på Vesterhavet. I kirken er luften fugtig som i en bunker, og mørket er tæt og rødligt. Jeg tager skoene af og træder op på en kirkebænk for at se bedre.