Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg ville blive så berørt. Udsigten til et museumsshow med værker af Vincent van Gogh lød i mine ører umiddelbart som en kalkuleret blockbustersatsning fra museet i Ishøj: et verdensnavn, som alene på baggrund af netop sin signatur tiltrækker museumsgæster i hobetal.
Det håber jeg imidlertid nu, at udstillingen gør. Og ikke fordi den er en blockbuster, men fordi den er alt muligt andet. ’Van Gogh’ er en følsom og kosmisk udstilling. En blockbuster, som ikke vil være en blockbuster.
Det er godt 50 år siden, man sidste gang kunne se en stor solo-præsentation af den rødhårede hollænders malerier her til lands, og af de 39 udstillede værker, udlånt fra det hollandske Kröller-Müller Museum, har kun ét tidligere været vist i Danmark. Og det er måske heller ikke de store velkendte hits og kagedåse-, plakat- og postkortmaterialet, man har fået lov at låne, men derimod en sitrende samling af værker, der spænder fra kultegninger over tidlige mørke malerier til de helt sidste farveeksplosive og fedt bemalede værker fra kunstnerens sidste levetid.
Udstillingen griber fat om van Goghs biografi og værker fra et spirituelt udgangspunkt. Vincent van Gogh, der blev født i 1853, ønskede som ung at blive præst og ville studere teologi, men projektet lykkedes ikke. Imidlertid blev han i år 1879 missionær i et minedistrikt, hvor han var besat af at leve et asketisk liv med gode gerninger. Ideen om et godgørende liv fulgte ham, og kunsten blev en måde at gøre sig gavnlig i livet på. Det kan lyde, som om han tumlede forudsætningsløst ind i billedkunsten, men både en onkel og ikke mindst hans bror og mæcen, Theo van Gogh, var kunsthandlere. Og selv kom han en kort overgang på kunstskole i Antwerpen.
