Halvvejs igennem udstillingen får jeg kvalme. Indtil da har jeg gået fra værk til værk og fra vægtekst til vægtekst og egentlig undret mig over, at jeg har længtes efter denne her udstilling.
Jeg har set Agnes Slott-Møllers værker enkeltvis hængende hist og her, på Brandts i Odense blandt andet, og har altid syntes, de var ejendommelige og særlige, og har altså glædet mig til at få historien om dem udfoldet.




























