I filmen 'Oh Tannenaum' af Jeppe Søgaard følges træets vej fra et lille frø til kasseret julepynt.
Filmstill: 'Oh Tannenbaum' af Jeppe Søgaard

I filmen 'Oh Tannenaum' af Jeppe Søgaard følges træets vej fra et lille frø til kasseret julepynt.

Kunst

Fra butt plug til kobberskulptur: Juletræet udsættes for grumme afsløringer af kunsten

Dér står det, juletræet, og er så yndigt. Først vises og siden spises. Eller smides i komposten. Kunstnerne leger med juletræet som form og symbol. Men bag hyggen spirer mørket.

Kunst

I nyklassikerjulesangen ’Juletræet med sin pynt’ fra 1939-40 er grantræet nærmest levende, har sjæl.

Træet udgør i julen en overgang mellem lyset og mørket, varmen og kulden, inde og ude. Som sangen siger: »Juletræet på besøg / hilser os fra eg og bøg / med besked derude fra, / at det lysner dag for dag, / og at solen fra sit skjul / ønsker os en glædelig jul«.

Så smukt.

Men det skal kunsten selvfølgelig nok få lavet om på. Vi har fundet en række aktuelle eksempler frem.

I kunsten udsættes symbolet nemlig for grumme afsløringer – blandt andet fordi juletræet fratukket hyggen indgår i en kold industri.

Det sker eksempelvis hos den danske dokumentarfilmskaber Jeppe Søgaard, der for tiden viser en film om juletræets vej fra tanke til skrald på Kunsthal Charlottenborg og i galleri V1. Filmen viser en maskinel livscyklus af produktivitet, som strækker sig over 11 år, og som nok komplicerer forestillingen om naturlighed, hvad angår det ellers så uskyldige juletræ. Eller grantræ.

Julen som forstørrelsesglas

Og ja, grantræet er et grantræ 11 måneder om året. Den 12. måned er det et juletræ.

Den sætning har jeg stjålet fra den franske kunstner Philippe Parreno, hvis skulpturserie, der forestiller juletræer, har den spidsfindige titel: ’Fraught Times: For Eleven Months of the Year it’s an Artwork and in December it’s Christmas’. 11 måneder om året er det et kunstværk. Den tolvte er det et juletræ.

Skulpturen er støbt i bronze og er lakeret i lækre skinnende farver. Så nej, den er ikke et juletræ. Den er en skulptur. Og en af disse bor på Centre Pompidou i Paris.

Værkets opdragende egenskab er, at det viser, hvordan kunsten ikke længere befinder sig i et autonomt, renset rum, men at kunsten er poetisk og politisk påvirkelig og afhængig – om den vil eller ej – af kontekster. Men værket er også blot et tegn. Og det tegn bliver hysterisk tydeligt i december måned og befinder sig måske knap så præsent i bevidstheden resten af året.

Den franske højrefløj fik ondt i røven over kunstværket, der skabte debat a la identitetspolitik

Konceptuel ordleg eller ej fra Parrenos side, så er det lidt sådan, det er med julen. Den er et forstørrelsesglas. Familien er familie hele året, men i julen bliver den FAMILIE med store bogstaver … Skilsmisseårsag.

Plug anal og Hitler

’Op i røven’ syntes at være den amerikanske kunstner og provocateur Paul McCarthys besked til verden i 2014, da hans juletræ i form af et kæmpe butt plug – eller plug anal,som det hedder på fransk – i al sin grønne, oppustelige gummipragt prydede den fine Place Vendome i Paris og gik viralt.

Det er måske en tilsnigelse at kalde værket et juletræ, men titlen var dog ’Tree’. Den franske højrefløj fik ondt i røven over kunstværket, der skabte debat a la identitetspolitik. Og en vandal gik til angreb og stak hul i det. Det var ikke en kontrovers, kunstneren gad at deltage i, og værket blev ikke pustet op igen.


At juletræet er en tysk opfindelse og er kravlet op af den fede, gotiske og centraleuropæiske muldjord, er ingen nyhed. Den tyske kunstner John Heartfield spiddede nationalsocialismen lige midt i julehjertet med sit værk, en fotomontage med titlen ’O Tannenbaum im deutschen Raum, wie krumm sind deine Aste!’ – Oh tyske juletræ, så krumme dine grene er! – en hjerteknusende omskrivning af den kendte julesang, der oprindeligt lyder ’O Tannenbaum, wie treu sind deine Blätter!’ – så trofaste dine blade er.

Værket, der kan ses her,  er fra 1934, og året forinden har Hitler overtaget magten.

Det manipulerede fotografi fungerer med træets nøgne og hæslige grene næsten som en forudanelse om det, som kommer i det følgende årti.

Glædelig jul!

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce