Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kongeligt arvesmykke solgt for to millioner kroner

Dronning Alexandrines safirdiadem blev fredag solgt hos Bruun Rasmussen til en endnu ukendt køber.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der var lagt op til et af de større og mest berømte hammerslag hos auktionshuset Bruun Rasmussen, da det fredag havde et kongeligt safirdiadem under hammeren.

To millioner kroner lød hammerslaget på det russiske diadem, der har tilhørt dronning Alexandrine, der var gift med danske kong Christian den 10.

Smykket med safirer og diamanter var inden auktionen vurderet til et sted mellem 1,5 og 2 millioner kroner.

Auktionshuset er meget glad for resultatet af auktionen og påpeger, at den høje vurdering skyldes en særlig årsag.

»Hvis en juveler skal vurdere smykket, har stenene tilsammen en værdi på cirka 1,3 millioner kroner«.

»Så resten af vurderingen er den kongelige historie, der følger med«, fortæller Martin Hans Borg, chefekspert i russisk kunst ved Bruun Rasmussen.

Solgt på må minutter

Det tog blot få minutter fra budrunden gik i gang, til at smykket var solgt.

Men interessen omkring det kongelige smykke har også været større end andre objekter, som auktionshuset ellers har under hammeren.

Det er nemlig ikke hver dag, at huset ifølge chefeksperten får lov til at præsentere kongelige smykker.

»Interessen for smykket har været stor. Der har været mange danskere forbi, for at følge et kongeligt smykke på nært hold«, siger Martin Hans Borg.

Det er endnu uvist, hvem køber er. Auktionshuset må nemlig ikke offentliggøre den oplysning.

»Jeg kan kun håbe på, at køber af diademet selv står frem«, siger Martin Hans Borg.

Flere seriøse købere fra Danmark

Han kan dog fortælle, at der har været flere seriøse købere fra blandt andet Danmark, men også rundt om i verden - heriblandt Rusland, USA og England.

Sælgere af smykket er de tre komtesser af Rosenborg, Josephine, Camilla og Feodora, der har arvet smykket fra deres far, grev Christian af Rosenborg.

Det russiske safirdiadem var oprindeligt en gave fra Zar Nikolaj II og Zaritsa Alexandra Feodorovna af Rusland ved prinsesse Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin og den danske prins Christians bryllup i Cannes i foråret 1898.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden