Bill Gates har gjort sit til, at The British Library i sommeren 2019 kan åbne en omfattende Leonardo da Vinci-udstilling med bravur.
Multimilliardæren har nemlig udlånt en af da Vincis sjældne notesbøger til udstillingen, som åbner i anledning af 500-året for da Vincis død. Det skriver det britiske medie The Guardian.
I 1994 købte han bogen for, hvad der svarer til knap 200 mio. kr. Den hedder ’Codex Leicester’ og indeholder noter og skriblerier, der især cirkulerer om temaet vand, og hvad der sker, når objekter med forskellige former rammer vand.
Leonardo Da Vinci er både kendt for malerier som ’Mona Lisa’ og for sin opfindertrang. Den berømte italiener lavede blandt andet tegninger af faldskærme og helikoptere, længe inden de blev opfundet.
»Ingen ud over den saudiske inderkreds ved, hvor det er«: Verdens dyreste maleri er tilsyneladende forsvundetAl tekst i notesbogen er skrevet i en ikonisk spejlskrift, som da Vinci brugte for at undgå, at andre læste ham over skulderen. Sætningerne begynder i højre side og slutter i venstre.
Men nu får interesserede gæster altså mulighed for at tage sig tid til at dechifrere indholdet af bogen samt to andre notesbøger, ’Codex Forster’, som Victoria and Albert Museum i London ejer, og ’Codex Arundel’, som ejes af The British Library selv.
Første forening af tre vigtige bøger
Det er første gang, de tre bøger bliver udstillet sammen. ’Codex Leicester’ har ikke været på britisk jord, siden Microsoft-skaberen købte den i 1994.
'Ægte' Da Vinci-maleri angiveligt solgt på russisk eBay for halv milliardRoly Keating, der er chef for The Britisk Library, kalder det en »bemærkelsesværdig sammenkomst« for »tre ekstraordinære og meget berømte« dokumenter.
Inden Gates bragte notesbogen til USA, var den ejet af den amerikanske olierigmand Armand Hammer, som i 1980 købte den af familie til jarlen af Leicester, der har ladet den gå i arv siden 1719.
Sommerudstillingen vil have et særligt fokus på da Vincis fascination af bevægelse som centrum for alt. Det er bare et af mange planlagte events verden over i anledning af 500-året for multikunstneren og videnskabsmandens død.
fortsæt med at læse


























