Enfants terribles er der efterhånden en del af i Storbritannien.
Blot som en følge af de verserende Brexit-forhandlinger har man oplevet en lille parade af især mænd, som kunne fortjene betegnelsen. Derfor har man været tilbøjelig til at glemme, at den engelske kunstner Damien Hirst længe havde en slags patent på navnet.