Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan fanger man en mistralvind: Amerikansk fotograf har brugt 20 år på at tage det perfekte billede

Fotografen Rachel Cobb har i 20 år jagtet den legendariske vind i Provence.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det siges om mistralen, at den kan blæse ørerne af et æsel og gøre folk vanvittige. Den kolde, ubarmhjertige vind, der med jævne mellemrum kommer drønende fra nordvest ned gennem Rhônedalen og videre mod Middelhavet. Den er en lige så grundlæggende del af Provence som de mange soltimer og påvirker alt fra mad og vin til arkitektur, kunst og litteratur.

Mistralen har altid fascineret den amerikanske fotograf Rachel Cobb, der har oplevet den gennem de 40 somre, hun har tilbragt i Provence. De sidste 20 år er hun gået på jagt efter den med sit kamera.

»Det er jo kun tosser, der forsøger at fange vinden. Og fotografere den? Hvis man ikke kan se den, hvordan kan man så tage et billede af den«, spørger journalisten og forfatteren Bill Buford i forordet til den fotobog, der er kommet ud af Rachel Cobbs besættelse – ’Mistral – The Legendary Wind of Provence’.

Rachel Cobb svarer, at hun gør det ved at fange konsekvenserne af mistralen, finde og fastholde de øjeblikke, der får beskueren til at føle dens styrke, når den ødelægger et bryllup, blæser hatten af en mand, vælter stole og borde eller pisker gennem vinmarker og landsbyer.

Det er, som om de lokale er stolte af mistralen, fortæller Rachel Cobb i et interview i British Journal of Photography. Som om den indgyder de lokale en stolthed over, at den definerer deres region, og en stolthed over, at det er lykkedes for dem at leve med den.

Det er jo kun tosser, der forsøger at fange vinden. Og fotografere den?

»Jeg tror faktisk, at de kan lide den«, siger hun.

Og mistralen fylder også hende selv med energi. Hun kan mærke den særlige intensitet, der følger med den.

Hun tog det første billede af mistralen i 1998, da hun fotograferede de brændende, røde skyer, der varsler dens komme. Og når den er der, tager hun ud med sit kamera og venter. Venter på det øjeblik, der kan indfange mistralen.

For eksempel sad hun engang længe på det skaldede bjerg, Mont Ventoux, og ventede på det øjeblik, hvor vinden blæste hatten af en mand, og han rakte ud efter den, fortæller Bill Buford i forordet til fotobogen. Men som for alle andre jægere kræver det held at nedlægge sit bytte. Heldet var ikke med hende på Mont Ventoux. Manden trak i stedet hatten tættere ned over hovedet, så den ikke blæste væk.

»Men jeg kan forestille mig, hvordan hun har presset panden mod sin søger, indstillet fokus, parat, mens hun mumlede: »Blæs, vind. Blæs««, skriver Bill Buford om hendes arbejde.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden