Det første åbenlyst iøjnefaldende ved Hammershøi i Paris er kontrasten: imellem det velkendte grå, minimale, tyste univers, som Hammershøi fremmaner i sine malerier, og så det gennemsnirklede wunderkammer af et museum, Musée Jacquemart André, som huser udstillingen.
For at ankomme til Hammershøi går man igennem rum og sale i et imponerende palæ fra 1870’erne beliggende i det dyre 8. arrondissement tæt på Champs-Élysées. Palæet var kunstelskerparret bankmand Édouard André og societykunstner Nelie Jacquemarts private hjem og er nu museum for deres samling af blandt andet pudret fransk salonkunst og vilde italienske mesterværker. Huset er tykt af tapeter, marmor, guld, spejle, gobeliner, lysekroner og palmetræer, som et overflødighedshorn af kunstværker og møblementer af kunsthistorisk overskud, der vil kunne få de fleste museumsdirektører i Norden til at savle af misundelse. Vi taler Botticelli, Mantegna, Donatello, Fragonard og så også lige en Rembrandt eller to.
