Performancekunst trækker på kontroversielle emner. Med Wu Tsang er vi ikke i tvivl om, hvad vi oplever. Men oplevelsen dækker måske ikke over den rene sandhed.

Møder med et broget miljø på Refshaleøen: Det her ligner dokumentarfilm udsat for kunstnerisk eftertackling

Den filmiske indkredsning og indpakning i 'Into a Space of Love' er flot og overdådig. Foto: Fra filmen ’Into a Space of Love’
Den filmiske indkredsning og indpakning i 'Into a Space of Love' er flot og overdådig. Foto: Fra filmen ’Into a Space of Love’
Lyt til artiklen

Det har været typisk for performance-kunsten at inddrage kontroversielle emner og miljøer, som ikke er blevet dyrket og dokumenteret andre steder. Interessen for sociale yderzoner og undergrundsmiljøer gælder også her, som den gælder inden for Body Art, en kunstnerisk aktionsform, som overlapper performance-kunsten.

Det gælder især de to eksempler på performance-kunst, som lige nu ruller over skærmen på Copenhagen Contemporary Art. De skyldes begge den samme performance-kunstner: Wu Tsang (født 1982), som også er filmkunstner og kunsthistoriker. På en god dag kunne de to film godt gå for at være dokumentarfilm, som blot er blevet kunstnerisk eftertacklede og manipulerede. Og så er der i øvrigt en verden til forskel mellem dem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her