Jeg vil have en krop som en gud«, sagde jeg til min veninde forleden. Jeg er slappere i kødet, end jeg bryder mig om.
Siden da har jeg været i fitnesscentret næsten dagligt. Her kæmper jeg på den ene side med det jordiske livs tunge kødklump. Og på den anden, det herskende millenium-vitalistiske kropsideal. Og med det, forestillingen om at kunne forme sig selv og sit kød i det fitness-skulpturelle og potente billede, som Hollywood skaber: mennesket som en gud.
Og med gud mener jeg Thor i skikkelse af skuespilleren Chris Hemsworth fra Marvels symbolisme-poppede filmunivers.
Mine baller og skuldre er derfor ømme, da jeg stiger ud af bilen på den sandede parkeringsplads foran Tegners Museum nær Dronningmølle i Nordsjælland.
