Den kommende direktør for Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg skal fremover referere til direktøren for Louisiana, Poul Erik Tøjner. Det er en ledelseskonstruktion og en magtkoncentration, som har vakt både overraskelse og undren. Og ikke uden grund. For noget lignende har man blandt så store danske museer ikke oplevet før. Med denne ændring i Kunstens ledelse får Tøjner, en af landets i forvejen mest magtfulde kulturpersonligheder, endnu mere magt og indflydelse. Får han også for meget?
Sagen er, at Tøjner har gjort det rigtig godt i Humlebæk. Ellers ville Louisiana ikke være landets suverænt bedst besøgte kunstmuseum med 755.584 besøgende i 2018, cirka dobbelt så mange besøgende som Statens Museum for Kunst og mere end ti gange så mange gæster som Kunsten i Aalborg. Dermed er Louisiana blevet det succesfulde brand, som bestyrelsen for Kunsten åbenbart gerne vil have aktier i. Med svigtende bevillinger og permanente omprioriteringsbidrag er det danske museers forbandede pligt at være mere populære. Ellers bliver der ingen penge at lave store udstillinger for. Og med både færre og dårligere udstillinger begynder rundfarten i den onde cyklus.
Endnu ved vi ikke, om bestyrelsen for Kunsten med denne omstrukturering har fået en god idé. Men hvis den er god, åbner den muligheder. Foruroligende muligheder. For skal vi så regne med, at der bliver færre museumsdirektører i Danmark, men hver med et ansvar for flere institutioner, ligesom tilfældet er med det svindende antal danske præster, der har fået flere kirker at prædike i? Og vil man så gøre Statens Museum for Kunst en tjeneste, og Arken, hvis man udvider Tøjners beføjelser yderligere? Måske. Han er i hvert fald lige nu uofficiel danmarksmester i at få danskere til at gå på museum.
Lad os slå fast: Kunsten er ikke blevet integreret i Louisiana. Ifølge bestyrelsen er der tale om et formaliseret samarbejde og partnerskab, der skal gøre det nordjyske museum til et endnu mere spændende udstillingssted. Og dermed også til en mere efterspurgt institution. Så vidt så godt. Men selv om museet står fast på sin lokale forankring, vil alle vigtige beslutninger om driften nu blive truffet på chefkontoret i Nordsjælland. Og vil det passe alle museets lokale støtter?
