0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En ægte foregangsmand: Han skar store huller i bygninger og stegte pattegrise til New Yorks hjemløse

På ny udstilling med arkitektkunstneren Gordon Matta-Clark på KØS i Køge, som nu endelig får lov til at åbne, er det tydeligt, hvorfor han var så central en figur i kunsten for 20-25 år siden. Han er stadig relevant i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gordon Matta-Clark,  © The Estate of Gordon Matta-Clark / Artists Rights Society (ARS), New York Courtesy The Estate of Gordon Matta-Clark and David Zwirner
Foto: Gordon Matta-Clark, © The Estate of Gordon Matta-Clark / Artists Rights Society (ARS), New York Courtesy The Estate of Gordon Matta-Clark and David Zwirner

'Day's End' kaldte Gordon Matta-Clark sit projekt fra 1975, hvor han hen over sommeren skar smukke runde og sejlformede huller i et pakhus fra 1800-tallet. Hans vision for værket, som i parentes bemærket var ulovligt og af myndighederne opfattedes som vandalisering, var at skabe »et tempel for sol og vand«.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var, som om kunstverdenen hele tiden talte om Gordon Matta-Clark (1943-1978) dengang i nullerne hvor jeg studerede kunsthistorie. Den mystiske amerikanske kunstnerarkitekt, som døde alt for ung (han blev blot 35 år), var en helt central del af samtalerne om kunst på det tidspunkt, hvor det offentlige rum, arkitekturen og måden, hvorpå mennesker begår sig i begge, var et af de hotteste punkter på kunstens dagsorden.

Og når jeg i dag går igennem den retrospektive udstilling med godt 15 projekter af Matta-Clark på KØS i Køge – den første solopræsentation med hans værker på et museum i Norden og en udstilling som var klar til åbning lige da coronaen væltede museumsverdenen og altså endelig er åben for publikum – giver det virkelig god mening, at han skulle optræde igen og igen i den på kunstens vegne så optimistiske periode for omtrent 20 år siden:

Han var en ægte foregangsmand, som skabte den relationelle æstetik, længe før 1990’er-kunstnerne og Nicholas Bourriaud formulerede oplevelseskunstens program inde fra kunstoptimismens førerbunker, Palais de Tokyo i Paris; han beskæftigede sig seriøst med graffiti længe – længe – før nogen tog det grimme begreb street art i sin mund. Han udtænkte megalomane arkitektoniske og utopiske projekter a la Olafur Eliasson og Tomás Saraceno allerede i 1970’erne, og han tænkte sågar sit projekt som performance. Alt i alt den perfekte kunstner.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden