Der er et enkelt værk på Aros’ nyligt åbnede tematiske udstillingsprojekt om mytologier, jeg har lyst til, at alle ser.
Det klipper mellem sine tre videoskærme og bader først rummet i skønhed og afslører så lidt efter lidt en underliggende gru. Først havet, som skyller ind over land, og hvalernes sørgmodighed afspejlet i deres tyngede tålmodighed. Men så klippes der til hvalfangeres brutale nedslagtning af dem. Havet går fra at være liv til at være død. Og pludselig minder værket om, at det var dér, på havet, at utallige mennesker blev fragtet til kolonierne som handlede og slavegjorte. Og at det stadig er i havet, at tusindvis af folk dør, når de forsøger at flygte fra et sted til et andet.




























