Med udstillingen ’Privacy’ vil kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen fortælle om de omkostninger, det har, når naturen ikke længere kan få lov til at være sig selv i en domesticerende kultur. Og det vil sige: bare være naturlig.
Dermed er han trådt ind i et selskab af billedkunstnere, der har et kritisk og miljøbevidst syn på samtidskunstens måske mest påtrængende opgave: at gøre opmærksom på problemer, der er menneskeskabt, og som mennesket derfor også har moralsk pligt til at finde en løsning på.




























