Barndommen var fuld af blomster. Vi pustede til mælkebøtter i frø. Bandt kranse af de små bellis i græsset og sagde »He loves me, he loves me not ...«, mens vi plukkede kronbladene af, et for et.
Jeg katapulteres tilbage i tid på Arken foran Alhed Larsens maleri ’Blomster i et vindue’ fra 1914. Det hang i min nu afdøde farmors hjem i form af en plakat fra en udstilling, der hed ’Dagens lys’, så vidt jeg husker. Måske fra Faaborg Kunstmuseum, hvor maleriet kommer fra.
Alhed Larsen var fynbomester i at male blomster i sollys i vindueskarme. Og her på Arken hænger billedet i et rum, som jammer rundt med temaet om hjemmet og om, hvordan blomsten som motiv har tilhørt de ofte kvindelige kunstnere. Et maleri af Berthe Morisot, dén kvindelige franske impressionist, hænger længere nede ad væggen og stråler med stokroser og en vandkande i zink i forgrunden.
Mellem Alhed og Berthe findes Christine Swanes mere muskuløst moderne maleri med pragtsnerle og hollandsk syltekrukke.
