Ikke mange havde hørt om navnet Vajiko Chachkhiani før sommeren 2017. Det var året, hvor den 57. Venedig-biennale løb af stablen, og hvor den dengang 32-årige georgiske kunstner samlede en vis opmærksomhed med ’A Living Dog in the Midst of Dead Lions’.
Meget var videokunst dengang, men dette værk af den georgiske kunstner var mod forventning ikke en video. Det var et ydmygt og temmelig faldefærdigt bondehus fra kunstnerens eget hjemland, som var blevet stillet op i den nationale pavillon. I pavillonen regnede det ikke. Men det gjorde det indenfor i det lille forladte hus. Ved hjælp af et vandingssystem blev det ved med at regne, indtil huset og dets indbo langsomt og gradvis ændrede karakter. Man taler undertiden om ’a work in progress’. Her var der snarere tale om det omvendte: ’a work in distress’.
