Krisetider er ikke nødvendigvis kun af det onde for kunsten, dels fordi der ofte kan samles flere udstillingsgæster i sådanne tider, dels fordi den manglende udsigt til salg faktisk kan frisætte kunstnernes kreativitet. Hvis der alligevel ikke er nogen købere, kan man jo lige så godt eksperimentere.
En broget flok Det ræsonnement synes en hel del helt unge kunstnere at have gjort, men man finder ikke mange af dem på årets afgangsudstilling. Årgang 2012 fra Det Kgl. Danske Kunstakademi er en broget flok, men ikke nødvendigvis på den gode måde. LÆS OGSÅKunstanmelder anbefaler: Mørkeberg behersker maleriet som udtryk Det meste af deres studietid har stået i krisens tegn, men desværre synes det at have resulteret i en udbredt handlingslammelse: manglende nytænkning i både udtryk og indhold. Heldigvis er der dog undtagelser, og lad os endelig lægge ud med dem.
Flot videoudstilling På videofronten står årets afgangsudstilling således særdeles flot, ikke mindst hos Lasse Barkfors, der blandt andet viser 'Brown ale/Performing Birdy with my brother'. Fortællingen varer sådan set kun 9 minutter, men på den tid bliver man transporteret til en anden dimension, hvor knitrende rødt læder står i smuk kontrast til fløjlsblå nat. Hver vinkel er gennemtænkt, og samtlige farveindslag bidrager til kompositionen, hvilket resulterer i et værk, der er både stemningsfuldt, fortættet og meget sikkert udført. Det samme kan siges om Maria Meinilds videoværk 'Curtains', selv om hendes farveskala er helt anderledes kølig end hos Barkfors. Meinild skaber bevægelige billeder så skarpe, at man næsten kan skære øjnene på dem, samtidig med at det er en fin idé at skabe et cirkelrundt format. Eneste anke (og den går også på Barkfors' værk) er, at det engelsk, de medvirkende udtaler, skæmmes gevaldigt af en gennemtrængende dansk accent. Her havde det nok været bedre at tale dansk og så indsætte undertekster, hvis nu udlandet skulle kalde.
Et register af sensibilitet Interessant og egenartet er også Ulla Bech-Bruuns bidrag, hvor henholdsvis en torso, en sten og et sæt vinger er nedsunket i cylinderformede beholdere. For er de præserveret som i formaldehyd eller på vej til den totale opløsning? Bech-Bruun formår at skabe et værk, hvor det dramatiske sekunderes af poesi, og hvor de spørgsmål, man stiller sig selv, tilføjer stadig flere dimensioner til oplevelse. Også Mette Moeslund Brobergs 'SkabElse' er et værk, der inddrager beskuerens overvejelser, om end det sker på en noget anden måde og med helt andre materialer.
LÆS OGSÅKunstanmelder anbefaler: »Kørner bliver bare bedre og bedre« 'SkabElse' er således et raritetskabinet over udklip med highlightede ord som 'bevægelse', 'begyndelse' og 'måneformørkelse'. Det er et poetisk arkiv, et register af sensibilitet, der, ordene til trods, ikke fortæller en færdig eller fastlagt historie. Modsat lader Simon Joachim Helsvig udvalgte ord i en eksisterende tekst stå frem, så der fremkommer nye sætninger af de allerede skrevne. Omskabelser af det eksisterende Sådanne omskabelser af noget allerede eksisterende kan være ganske spændende, sådan som man også ser det hos Astrid Myntekær, der i 'Eklipse' åbenbart genbruger en lydstump fra Pink Floyd. Nu lyder det som en drages dumpe hjerteslag, der genlyder gennem hele det øvre galleri i Nikolaj Kunsthal. En smule mere problematisk er Myntekærs spejlværk uden titel, for selv om det er velfungerende i en grad, så man til stadighed forundres over, hvor let vores perception kan snydes af systematiske genspejlinger, ligger det også lige lovlig tæt op ad Jeppe Heins og tyske Thilo Franks undersøgelser på området. Det er dog til at leve med, for Myntekær skal nok få fundet sin egen vej frem.

Kørt fast i gentagelsen

Personlig er jeg langt mere bekymret for en række andre afgangselever, der forekommer at være kørt fast i gentagelsen af tidligere tiders stilistiske udtryk. Det gælder, heldigvis, langtfra dem alle, men sjældent har så mange vist os så lidt på en afgangsudstilling. Og det er beskæmmende, for det er jo trods alt deres afdansningsbal, deres coming of age-party. Og hvis det ikke er her, man slår sig løs og slår til, så ved jeg ikke, hvornår det skulle være.