»Det ligner big bang«, erklærer en hvidskægget mand med tilfredshed foran et tredelt maleri af Sven Havsteen-Mikkelsen, men kvinden ved hans side hvisker halvhøjt og let irettesættende: »Det er nu påskemorgen ...«, samtidig med at hun ser sig hurtigt omkring i udstillingssalen for at afgøre, hvor mange der har overhørt den upassende ordveksling. Hendes mand er til gengæld fløjtende ligeglad og fortsætter frejdigt: »Nå, a very big bang, altså!«. Kvinden ser ud, som om hun hvert øjeblik vil kunne forvandle sig til en saltstøtte af skam, for her er ikke alene tale om for høj stemmeføring på et museum, men også om noget, der nærmer sig en afart af blasfemi. Vi befinder os nemlig på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, og her taler man ikke himmelhøjt om big bang. Om vi besøger museet af samme grund, er ikke til at afgøre, men jeg er i alle tilfælde taget tværs gennem Danmark for at se nærmere på det museum, der på det seneste er kommet i fokus på grund af 696 spørgsmål til kulturministeren. Idyl De mange spørgsmål er stillet af Ellen Trane Nørby (V), der kræver en detaljeret redegørelse for forholdene på landets statsanerkendte museer. Det er således de samme 8 spørgsmål, Trane Nørby har stillet om 87 museer, hvorved hun dog har undladt at spørge til de sidste 20 museer af slagsen, men måske hun løb sur i sit foretagende. Under alle omstændigheder har Trane Nørby fået skudt i skoene, at det i virkeligheden handler om Museet for Religiøs Kunst, hvor hendes mor, Merete Nørby, sidder i bestyrelsen. Alt ånder nu idyl på museet, der ligger i skovbrynet med udsigt ud over Limfjorden. Før i tiden lå her en såkaldt sommerrestaurant, men da den nedbrændte, blev grunden genbrugt som adresse for et museum, man i byen allerede havde talt om i mange år.
LÆS OGSÅ Ugens kunst: Samtidskunst og kirke smelter sammen
Det hele begyndte i 1976, da kunstneren Bodil Kaalund tog fat på at udsmykke Lemvig Kirke, et arbejde, der kom til at tage de næste fem år og satte hende i forbindelse med en masse lokale. Der blev diskuteret tro, kunst og kirke, og ikke mindst forholdet mellem de tre parter, og undervejs blev ideen om et museum for emnet undfanget. I 1994 stod første del af museet færdigt, opført for penge rejst i byen, amtet og hos private fonde. Allerede fire år senere kom den første udbygning til, mens man i 2006 tilføjede endnu en fløj. Alligevel er Museet for Religiøs Kunst ganske overskueligt, det består af et indgangsparti, tre regulære udstillingssale og et lidt mærkværdigt kælderlokale. En meget død Kristus Tre måneder frem står Sven Havsteen-Mikkelsen på programmet, og det betyder, at den første udstillingssal domineres af gengivelser af Golgata. Havsteen-Mikkelsen (1912-99) kredsede omkring motivet i en række altertavler, der nærmest må betegnes som variationer, ikke bare over motivet, men også over tilgangen til det.
