København har flere museumskvarterer, områder, hvor der inden for gåafstand ligger en hel masse museer. Men ingen af dem har hidtil formået eller haft behov for at gøre en stor pointe ud af det. Ikke før nu, hvor seks museer omkring Kongens Have, Botanisk Have og Østre Anlæg har slået sig sammen i et fælles fremstød under navnet Parkmuseerne. De tre parker er i sig selv en byvandring værd, og museerne rummer nogle af de største kulturskatte, landet har at byde på. Så der er ikke så meget at betænke sig på. Det handler bare om at sætte en dag af til det. Og om fodtøj. LÆS OGSÅGuldalderudstilling når nye højder gennem fantastisk digital formidling Min rundtur iført gummisko (behageligt indenfor, koldt udenfor) viste, at museerne på flere måder ikke ligger helt så tæt på hinanden. Statens Museum for Kunst har de helt store muskler at spille med, og de øvrige ser lidt vage ud i direkte sammenligning. Samarbejdet giver god mening i tilfældet Statens Naturhistoriske Museum, hvor man kan se det videnskabelige værk Flora Danica, og Rosenborg Slot, hvor man kan se porcelænsstellet, som tog sine motiver derfra. Men Parkmuseernes samarbejde er spædt, og Filmhusets halvhjertede udstilling viser, at der også på den front kan være langt til foråret.
Blomstringstid Harald Slott-Møllers 'Foråret' fra 1896 er så slående et billede, at det er det eneste, der bliver stående på min nethinde resten af dagen.

En ung pige sidder i græsset ved kanten af en bæk. Hun har en blomsterkrans i håret, og symmetrisk er hun omgivet af nøgne pilebuske med gæslinger og et væld af spurve, mejser og stære. Hendes blik er indadvendt, og kroppen er faldet helt til ro, som om hun er faldet hen i sine egne tanker. Pigen er ikke overjordisk køn, hun er en almindelig bondepige. Hun er ikke skildret æggende for at vise en spirende seksualitet, og dog er hendes skjorte nedringet, fødderne bare og kinderne blusser. Overalt er der dobbeltheder i billedet. Uafgørligheder, der får det til at svæve og blive ved med at pirke til ordenssansen. Men det lader sig ikke kategorisere. Motivet er allegorisk og realistisk, almindeligt og kunstnerisk, levende og dødt. LÆS OGSÅNærværende udstilling serverer dansk modernismes tidlige højdepunkter Indrømmet, det er år og dag siden, jeg sidst var på Den Hirschsprungske Samling. Og det fortryder jeg. For hold da op for en samling. Der er selvfølgelig ikke sket det store siden sidst, men klassikernes styrke bør man konsultere af og til for at få synet kalibreret. Særudstillingen 'Blomstringstid' er ikke overvældende i omfang. Den omhandler bare tre malerier fra samlingen, der alle har med foråret at gøre, men hvilke billeder! Fritz Sybergs 'Foråret', L.A. Rings 'Forår' og altså Harald Slott-Møllers 'Foråret'. Stole er sat frem i rækker foran billederne, så man kan sidde i ro og mag og indtage dem. Desuden ligger her kataloger, man kan læse i, der er tekster på væggene, og som om det ikke var nok, er der indrettet biograf, hvor museets kunsthistorikere på en video oplysende, men noget stift, fortæller om billederne.
Blomster og Verdenssyn Ved indgangen til særudstillingen 'Blomster og verdenssyn' vises en kunstvideo af Ann Lislegaard.