En træt kunstmaler skuler ud til os fra et knaldrødt billede. Figuren vender næsten ryggen til publikum, sort maling løber ud af en tube i hans højre hånd. Den venstre holder en palet med ublandede farver. Han har en blå kasket på hovedet med propel på toppen som for at markere, at han har roterende fis i kasketten. Sådan åbner Michael Kvium med humor, selvironi og en ny klar farvepalet udstillingen ’Real Monsters’ i Alvar Aaltos fremragende kunstbygning Kunsten i Aalborg.
’A Naked Eye on a Well Dressed Lie’ hedder billedet, der er del af en serie. Her optræder døden, katolske præster og dommere i Kviums velkendte figurtegninger. Et af de bedste af seriens billeder viser en ældre skaldet kvinde i polkaprikker, strutskørt og med blottet hængebryst. Hun holder en stor klump i hænderne, der kan ligne både, hjerne, tarme og lort. Hendes næse har samme farve, som om hun lige har haft den nede i klumpen. Hun vender et gådefuldt blik ud mod os. Uhyggeligt og ulækker i detaljen Det er billeder af figurer, der står på en monokrom flade eller i et spotlight og fremviser deres ælde, forfald og død. Det er en slags ikonmaleri over det moderne menneske, og det er Kvium, som vi kender ham, og det bliver ved billede efter billede, med væmmelse, knokkelhænder og grimme figurer, der alle sammen er ’godt malet’. Men det bliver også meget monotont. Billederne er scener, hvor figurer optræder i skiftende positurer, men kompositionen er grundlæggende ens billede efter billede.
