Cunningham beskriver den virkelige verden med ufatteligt smukke billeder

natursyn. Imogen Cunningham havde et skarpt blik for former og kompositioner, hvad enten motivet var de populære blomster, som 'Magnolia Blossom' fra 1925, eller skandaleskabende nøgne mænd.
natursyn. Imogen Cunningham havde et skarpt blik for former og kompositioner, hvad enten motivet var de populære blomster, som 'Magnolia Blossom' fra 1925, eller skandaleskabende nøgne mænd.
Lyt til artiklen

Den nøgne kvindekrop er et af kunstens mest yndede motiver, hele vejen fra den klassiske kunst og frem til avantgardens eksperimenter. De slænger sig på sofaer, poserer på muslingeskaller og danser glade omkring i den fri natur. Den form for nøgenhed er vi vant til, men bare mænd er en lidt anden historie.

Det opdagede Imogen Cunningham (1883-1976), da hun i 1915 fotograferede sin egen mand, Roi Partridge, i bar figur på Mount Rainier, hvor han sprang omkring som en anden mandlig nymfe. Billederne afstedkom nemlig en skandale, og Cunningham blev anklaget for at være direkte vulgær i sit motivvalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her