Portrætmaleriet lever som en sær genre i en parallel verden. Her gælder et helt særligt sæt parametre om figuration og genkendelighed, symbolik og status og ikke mindst er der en lidt besværet trekantsrelation mellem den eller de som bestiller værket; den, som portrætteres og selvfølgelig kunstneren, som udfører værket. I den konstellation er det svært at forestille sig at nogen er rigtigt frie til at udfolde sig fuldstændigt autonomt – og derfor er denne genre måske også særligt dramatisk og indeholder komponenterne til det stof romaner og netflix-serier er gjort af. Der er penge, følelser og præstige på spil.
Men derfor kunne kunsten jo godt være god. Det er den bare sjældent. Og i tilfældet med landets tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts første officielle portræt, der er bestilt af og som nu hænger på Nationalhistorisk Museum på Fredensborg i Hillerød, er der ikke tale om god kunst.
