Den norske maler og en af Nordens vægtigste og mest indflydelsesrige kunstnere overhovedet, Edvard Munch, lod sig i 1908 indlægge på neurologen dr. Daniel Jacobsons klinik på Frederiksberg. Her blev Munch i syv måneder. Forinden havde han gennemlevet nogle kritiske år med kærlighedsproblemer i blandt andet Berlin, hvor han ved et uheld skød noget af sin ene finger, og lige inden indlæggelsen oplevede han stærkt paranoide episoder med hallucinationer – vel det, vi i dag ville kalde en skizofren hændelse. Og så drak han tungt.
På Jacobsons klinik indrettede Munch atelier, og han havde medbragt et kamera og foretog her flere fotografiske eksperimenter: selvportrætter og portrætter af personalet, de kvindelige sygeplejersker, ofte i fuld figur, stående, poserende og i relation til klinikkens rum og til hans værelse.
