Louise Bourgeois satte sig aldrig for at lave den store udødelige kunst, selv når hun rent faktisk lavede den. Selve værket var næppe hensigten med hendes kunstneriske aktivitet. Den egentlige hensigt var at neutralisere et indædt raseri, som kunne føres tilbage til hendes traumatiske barndom som medlem i en familie, der i starten af 1900-tallet drev et gobelinværksted uden for Paris.
Gennem mere end ti år var Louise Bourgeois’ far hendes mor notorisk utro med en lærerinde, som han selv havde fået ansat – så lille Louise kunne lære engelsk. Men det blev ham, der fik de mest spændende enetimer – og med omkostninger for resten af familien.





























