Til daglig bor Politikens digitale superhelte i et lokale langt fra husets vitale funktioner. Det kaldes derfor Det Ydre Rum. Men fredag fik medarbejderne lov at komme ud i en halv times tid, hvor de kom ned i biblioteket. Her ville chefredaktør Christian Jensen hylde dem for Politikens nye digitale design.
En relancering, som har været halvandet år undervejs, og som læserne har kunnet gå på opdagelse i siden 2. oktober, dagen efter avisens 140-års fødselsdag.
Et af grebene er denne hexkode:
#FBFAF7
Det er den nuance af gulhvid, avispapir får, når det har ligget i dagslys, og det er den baggrund, der bruges i det nye design, og som skal sikre, at forbindelsen til den trykte avis intuitivt bevares.
»Det er effektivt og modigt. I viderefører den modernitet, vi som avis er grundlagt på«, sagde Christian Jensen som begrundelse for, at papchecken på 10.000 kroner og gipshesten fra Pontus Kjermann skulle gå til de 20 superhelte fra Det Ydre Rum, der i halvandet år har designet, kodet og testet for at finde frem til, hvordan en åndsfrisk 140-årig ser ud digitalt.
Jeg har været ansat her i ni et halvt år, og jeg har aldrig før oplevet journalisterne være så positive over for noget nyt
Edvard-prisen er opkaldt efter Edvard Brandes, den af Politikens grundlæggere, der stod for det urbane, det kulturelle og det legesyge. En tilgang til verden, som nu forplanter sig dag for dag, minut for minut og sekund for sekund på en diskret baggrund af en svunden tid med #FBFAF7.
Fakta
Edvard-prisen
Prisen er opkaldt efter multikunstneren Edvard Brandes, der sammen med Viggo Hørup grundlagde Politiken i 1884 og både var chefredaktør, teaterkritiker og politiker.
Prisen uddeles på eller så tæt som muligt på Edvard Brandes’ fødselsdag.
Hvert år bliver en ansat på avisen hyldet for sit arbejde og tildelt Årets Edvard, som foruden æren omfatter en check på 10.000 kroner og en gipsskulptur skabt af kunstneren Pontus Kjerrman.
Mette Højlund, designchefen, var glad, ikke bare over at være ude blandt resten af redaktionen, men også fordi journalister og redigerende har taget så godt imod det nye.
»Jeg har været ansat her i ni et halvt år, og jeg har aldrig før oplevet journalisterne være så positive over for noget nyt«.
Det kan måske lyde underligt i læsernes øren, som sikkert antager, at journalister er eventyrlystne levemænd/kvinder. Men faktisk er vi hårdnakkede digitale benægtere. Mange af os anså internettet for at være en dille, og ideen om, at AI, kunstig intelligens, en dag ville kunne overtage vores jobs, får os kun til at trække hånligt på skuldrene.
Men med det nye digitale Politiken var det kærlighed ved første klik. Måske fordi designheltene har bygget videre på det grundlæggende Content Management System, Cue, som journalisterne efter årtier ganske langsomt er ved at få ind i fingrene. Så alt er trygt, selv om det ser nyt og spændende ud på læsernes skærme.
»Det er fordelen ved at lave udviklingen inhouse. At vi har brugt det, vi havde. Det er meget politikensk«, siger Mette Højlund.
»Har du svært ved at huske hexkoden, så tænk på FodBoldForAlleFiretyve7«, forklarede Mette Højlund, inden hun og resten af de digitale randeksistenser blev fulgt venligt, men bestemt tilbage til Det Ydre Rum. Mens der stadig var chips.
Fakta
Edvard-modtagere




























