Vi skal være villige til at bruge rigtig mange penge og måske lægge os ud med vores vigtigste allierede, hvis vi vil have digital suverænitet, skriver Rasmus Kleis Nielsen i denne kommentar.

Hvad taler vi om, når vi taler om digital suverænitet?

De seneste måneder er de europæiske politikere tilsyneladende begyndt at indse, at de har fejlet, når det handler om at sikre, at EU er uafhængigt af amerikanerne på it-fronten. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
De seneste måneder er de europæiske politikere tilsyneladende begyndt at indse, at de har fejlet, når det handler om at sikre, at EU er uafhængigt af amerikanerne på it-fronten. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Digital suverænitet – et samfunds mulighed for selvstændigt at kontrollere sine data og it-infrastruktur – er et stadig mere centralt mediepolitisk emne. Det handler om alt fra chips, kabler, og datacentre til de former for software og services, vi hver dag bruger som borgere, virksomheder og i den offentlige sektor.

Vi er i Danmark åbenlyst i høj grad afhængige af amerikanske teknologivirksomheder, og mange af de største alternativer er kinesiske. Der er ikke noget nyt i, at disse virksomheder er viklet ind i geopolitik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her