’Blekingegade’ balancerer på kanten af loven

Fiktionsfigur? Bo Weymann stod frem i foråret i en dokumentar om Blekingadebanden, hvor han talte ud om sine forbrydelser. Han har ændret 'i'et i sit efternavn til 'y' for at gøre op med fortiden. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Fiktionsfigur? Bo Weymann stod frem i foråret i en dokumentar om Blekingadebanden, hvor han talte ud om sine forbrydelser. Han har ændret 'i'et i sit efternavn til 'y' for at gøre op med fortiden. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

TV 2’s nye dramaserie ’Blekingegade’ bygger på den virkelige historie om Blekingegadebanden. Dens figurer hedder præcis det samme som de rigtige medlemmer – for eksempel Jan og Bo Weimann, der bliver spillet af Nikolaj Coster-Waldau og Thure Lindhardt.

Men samtidig kalder TV 2 serien fiktion. Og i fiktionsuniverset udfører konkrete medlemmer af banden handlinger og forbrydelser, hvis bagmænd aldrig er blevet udpeget i den virkelige verden. Derfor bevæger serien sig i et juridisk betænkeligt grænseland. »Ingen kan hindre en dramatisering af Blekingegadebanden. Men eksempelvis kan man ikke knytte en bestemt person til en alvorlig forbrydelse som et røveri og slippe for ansvar ved at kalde det fiktion. Man skal kunne bevise det. Ellers vil det være ærekrænkende i juridisk forstand, også selv om det kaldes fiktion«, siger juraprofessor Vagn Greve, CBS. På TV 2 bekræfter programchef Keld Reinicke, at serien har fået »nogle privatpersoner« til at klage til TV 2. Fordi der er tale om private henvendelser, vil han ikke sætte navne på klagerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her