Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
unger jan
Foto: unger jan

Den 19-årige Sonja, der i 2006 blev årets side 9-pige. Arkiv

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Apple censurerer Side 9-pigen væk fra iPad

Apple har gjort sig til smagsdommer over alt indhold til iPod og iPad.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der findes et magtfuldt præsteskab, som bandlyser nøgne kroppe og bikiniklædte kvinder. Som binder folk på mund og tastatur, hvis de formulerer sig ærekrænkende eller ondsindet.

Som kun accepterer uddrag fra religiøse tekster, hvis citaterne er tro mod skriften og ikke vildleder nogen.

Præsteskabet forbyder med den ene hånd tegninger af kyssende mænd og med den anden kritik af homoseksuelle ægteskaber. De gør sig til dommere over, hvornår noget er nyttigt eller har værdi. Og de boykotter magasiner, der kan true deres egen magtposition.

Præsteskabet har også et navn. Det hedder Apple.

Apple har gjort sig til smagsdommere
Signalementet lyder måske lidt langt ude. Men faktisk hænger kritikere fra hele verden Apple ud som ayatollaher. Medarbejdere på det britiske mode- og kulturmagasin Dazed and Confused døbte uofficielt deres iPad-udgave ’den iranske version’.

Og her i landet sparkede Ekstra Bladet i denne uge en kampagne i gang mod Apple, fordi avisen ikke kan få lov at udkomme i en version på iPad og iPhone, der viser Side 9-pigen.

LÆS OGSÅ Apple har nemlig gjort sig selv til smagsdommer over indholdet til de iPhones og iPads, mange ser som fremtiden for læsning og medieforbrug.

Og spørger man den amerikanske mediekommentator Kevin Kelleher, der følger Apple tæt, har firmaet sat sig selv i en helt umulig situation ved at censurere de titusinder af spil, magasiner, aviser og meget andet, som udkommer på eksempelvis iPad.



»I sine retningslinjer citerer Apple ironisk nok selv en højesteretsdommer, der engang sagde: »Jeg ved, hvad der er obskønt, når jeg ser det«. Og det lader til at være Apples tommefingerregel. Apple nægter for eksempel at formidle ting, der er pornografiske, men deres problem er, at der ikke findes nogen skudsikker definition af, hvad obskønitet og pornografi er«, siger Kevin Kelleher, der skriver til aviser som New York Times, Washington Post samt magasinet Wired.

»De har godt nok forsøgt at lave regler – men på et område, ingen endnu har været i stand til at formulere regler for. Og når man ikke kan sætte klare kriterier op, afhænger det i sidste ende af en subjektiv vurdering fra en medarbejder hos Apple«.

Bikinikatalog uden modeller?
Men lad os først se på nogle af de eksempler, der har floreret på nettet gennem de seneste måneder. Et af de mere muntre stammer fra Kent i England.

Her modtog bikiniforhandler Gerrard Dennis tilbage i februar en mail fra Apple. Som ivrig bruger af iPhone i sit firma – alle ledende medarbejdere får udleveret en – havde han spenderet nogle tusinde pund på at udvikle et bikinikatalog, som kunder med iPhone gratis kunne hente og bladre i på skærmen.

Rutinemæssigt skulle det lille program – app’en – godkendes af Apple. Og det var det, mailen handlede om.

Apple afviste bikinikataloget på grund af dets ’seksuelle indhold’. Men ingen af modellerne så meget som pillede ved trussekanten, og som Gerrard Dennis senere forklarede til avisen The Guardian:

»For at sælge bikinier er du nødt til at vise damer i bikinier. Det er det, du må gøre«.

Bikiniforhandleren skrev til Apple og spurgte, om der dog ikke var sket en fejl. Han fik aldrig noget svar. Så refererede han forløbet på en hjemmeside.

Computerjournalister samlede historien op, og det ændrede tilsyneladende situationen. Kort efter landede hans katalog igen i Apples App Store.

Også kulturprodukter som ’Ulysses Seen’ – den tegnede version af James Joyces roman ’Ulysses’ – valgte Apple at censurere i versionen til iPad, blandt andet ved at bede forfatterne fjerne en tegning af en nøgen gudinde.

Samme skæbne ramte den tegnede version af Oscar Wildes ’The Importance of Being Earnest’, hvor to mænd kyssede på et billede.

Forfatterne til ’Ulysses Seen’ gik rent faktisk i gang med en ’iransk’ udgave, indtil pressen skrev om censuren, og Apple efterfølgende trak i land og tillod tegneserierne i juni i år.

»Det er et forløb, vi har set igen og igen«, siger Kevin Kelleher. »Især med apps, der har en eller anden grad af erotisk indhold. Folk bliver rasende og taler om censur. Det fører så til omtale i medierne, og Apple er nødt til at gå ud og erklære, at censuren ikke var deres mening. De bøjer deres subjektive vurderinger efter, hvad der er acceptabelt eller ej«.

Apples fornemmelse for erotik
Helt subjektive er vurderingerne dog ikke. I september udsendte Apple et længere dokument med nedskrevne retningslinjer for, hvornår firmaet vender tommelfingeren op eller ned – 22 paragraffer med i alt 114 underpunkter.

Her definerer Apple eksempelvis pornografi ud fra Webster’s Dictionary som:

»Åbenlyse beskrivelser og visninger af seksuelle organer eller aktiviteter tilsigtet at stimulere erotiske snarere end æstetiske og følelsesmæssige fornemmelser«.

Hvornår noget stimulerer en erotisk fornemmelse, varierer formentlig en del fra person til person – tilsyneladende også hos Apple, der tillod en serie halvnøgne badetøjsmodeller fra magasinet Sports Illustrated, mens et puslespil med let påklædte kvinder blev bandlyst.



Men der er meget mere, Apples vogtere skal tage stilling til. For eksempel udelukker reglerne indhold, som er »nedgørende, stødende eller ondsindet«.

Måske var det den paragraf, der udløste, at den Pulitzer-prisvindende amerikanske tegner Mark Fiore fik afvist iPad-udgaven af sin politiske satire. Han blev dog lukket ind, da medierne igen igen havde skrevet kritisk om censuren.

Faktisk har Apple i ytringsfrihedens navn tilføjet et punkt, som undtager ’professionelle politiske satirikere og humorister’ fra reglen. Spørgsmålet er så bare, hvornår man er professionel.

Skal satirikere fremvise lønsedler for det seneste års produktion af fornærmelser? Og forhindrer reglen, at nye, ukendte penne skaber en karriere i fremtidens medier på iPad eller iPhone?

Et andet sprængfarligt emne er selvfølgelig religion. Apple forbyder »referencer og kommentarer«, der krænker religiøse, kulturelle og etniske grupper.

Hellige skrifter må man gerne citere fra, men tekststeder og oversættelser skal være »præcise og ikke misvisende«. Desuden skal kommentarer være »oplysende og informative snarere end provokerende«.

Udelukker det gendigtninger af Bibelen? Religionskritiske tekster? Muhammedtegninger og koranafbrændinger er nok udelukket. Men hvor går grænsen?

Religiøse grupper slår sig i øvrigt også på reglerne, som da Apple i sidste måned bortcensurerede den såkaldte Manhattan Declaration – et kristent manifest, der kritiserer abort og homoægteskaber.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Egentlig var manifestet sluppet igennem kontrollen, men en gruppe liberale amerikanere indsamlede knap 8.000 underskrifter, som blev stilet til Apple-bossen Steve Jobs. Apple fjernede manifestet.

Nu har den kristne gruppe så skrevet et modbrev til Steve Jobs med foreløbig 45.000 underskrifter, der kræver teksten tilbage i ytringsfrihedens navn.

Side 9-pigen for fræk
Der er mange andre regler, og nogle af dem gør det temmelig svært at forestille sig fremtidens medieverden på iPad.

Hvordan er det for eksempel muligt at lave en seriøs nyhedsdækning, når der ifølge en paragraf ikke må vises »realistiske billeder af mennesker eller dyr, der bliver dræbt eller lemlæstet, skudt, stukket ned, tortureret eller såret«?

Billederne fra Abu Ghraib-torturen i Irak ville have haft det svært i Apple-universet.

En avis som Politiken er dog strøget lige igennem og fås nu til iPad med samme indhold som papirudgaven – også selv om vi fra tid til anden viser barske billeder og indimellem også pornografi (naturligvis af rent dokumentariske grunde).

Og når ret skal være ret: Apple godkender de fleste etablerede medier. Tilsyneladende betyder det også noget at have et navn. Da Apples marketingdirektør i februar skulle forklare, hvorfor Sports Illustrated fik lov at vise halvnøgne damer på iPhone, mens andre ikke måtte, sagde han ifølge New York Times:

»Forskellen er, at det er et velkendt firma med tidligere publiceret materiale tilgængeligt i et anerkendt format«.

Den kategori falder Ekstra Bladet så åbenbart ikke ind under – modsat eksempelvis den britiske avis The Sun, der udkommer på iPad, selv om den viser »tilsvarende piger – med større patter«, som Ekstra Bladet skrev i onsdags. The Sun er ejet af Rupert Murdochs News Corp.



»En avis som The Sun er verdenskendt, og Apple taler med News Corp. om mange udgivelser og applikationer. En mindre kendt avis fra et lille land er ikke i den samme gunstige situation, når en medarbejder skal lave en vurdering. Men hvis der kommer tilstrækkelig meget kritik ud af det, ændrer Apple sikkert afgørelsen igen«, siger Kevin Kelleher.

Apple har lavet gummiparagrafer

Foreløbig har Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen truet med en sag ved EU-domstolen og brugte ord som »pressecensur« i en kommentar i avisen. Så skræmmende mener den amerikanske kommentator trods alt ikke, situationen er. »Som journalist synes jeg personligt, at Apple burde være en platform, der promoverer ytringsfrihed i stedet for at begrænse den. Men Apple er et privat firma og har ret til at stille sine egne betingelser.

Og det er rigtigt, at Apple lige nu har en ganske dominerende markedsandel, men den vil falde meget snart og hurtigt, når andre producenter lancerer flere konkurrenter til iPad og iPhone, eksempelvis med styresystemet Android«, siger Kevin Kelleher.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Apropos Android kom det for et par uger siden frem på den danske medienyhedstjeneste Mediawatch, at Apple har nægtet at godkende et dansk magasin om Android – ifølge udgiveren med den begrundelse, at magasinet handler om det konkurrerende system. Den situation nævner Apples mange bud ellers ikke noget om. På den anden side siger en af de første paragraffer, at Apple kan afvise apps, der »ikke særlig nyttige« og ikke har nogen »blivende underholdningsværdi«. En amerikansk kommentator beskrev for nylig den regel som en ultimativ gummiparagraf. Og hvis nogen stadig er i tvivl om Apples ret til at være subjektive, erklærer Apple desuden i indledningen til sine 114 regler: »Vi vil afvise apps på grund af ethvert indhold eller adfærd, som vi mener går over stregen«.







Apple har ikke svaret på Politikens mail- og telefonhenvendelser om interview til denne artikel.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden