X Factor får færre freaks og større publikum

Ventetid. I går var der såkaldt  pre-casting til den kommende udgave  af X Faktor i Århus. DR lover at passe godt på de deltagere, der kommer  videre.
Ventetid. I går var der såkaldt pre-casting til den kommende udgave af X Faktor i Århus. DR lover at passe godt på de deltagere, der kommer videre.
Lyt til artiklen

En kvinde, der ikke synger, men gentager dommernes ord med et forvirret blik, en muligvis udviklingshæmmet mand på keyboard og en kreativ klipning med tikkende ure og træer, der når at springe ud, løvfælde og blive dækket af sne, for at understrege dommernes kedsomhed og deltagernes uudholdelighed. Under forårets ’X Factor’ blev der skruet op for underholdningsværdien og ned for den etiske ansvarlighed, mente kritikere, der udråbte Danmarks Radios talentshow som et ’freakshow’. Det skal være slut nu. Lytter til kritik DR har lyttet til kritikken, og i næste sæson vil tv-kanalen med hjælp fra en psykolog være bedre til at vurdere, hvem der egner sig til en audition for åben skærm, og hvem der ikke gør, fortæller DR’s underholdningschef, Jan Lagermand Lundme: »Hvis vi er i tvivl om, om en deltager kan klare at stå på en scene, så får vi nu mulighed for at tale med en psykolog, som vurderer, om det er forsvarligt at sende deltageren videre«. LÆS OGSÅBlachman er tilbage i X Factor At der kan være et behov for at tale med en psykolog, er der en god grund til: For fremover skal de håbefulde deltagere ikke kun synge foran tre dommere til audition, men også foran et publikum på 400-500 mennesker.

Det er inspireret af den engelske udgave af ’X Factor’, hvor publikum giver deres mening til kende ved hjælp af jubel- og buhråb. I sidste ende er det dogde tre dommere, der bestemmer, hvem der skal sendes videre, ved hjælp af hver sin knap, der med et stort, langt ’båååååååt’ dømmer deltagerne ude. »Vi vil gerne sikre, at ’X Factor’ udvikler sig hele tiden, og vi har set, at det fungerer rigtig godt i England«, siger underholdningschefen. LÆS OGSÅDR vrager Soulshock til 'X Factor' »Men det er noget andet at stå foran fire-fem hundrede mennesker og dommere, end det er bare at stå foran dommerne. Så vi skal sikre, at de, der står på den scene til audition, kan klare at stå foran alle dommerne og publikum«, siger Jan Lagermand Lundme og tilføjer, at den nye form for audition er den hovedsagelige årsag til, at man får bedre tid til at vurdere deltagerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her