Hvis ikke deltagerne har X Factor, så har dommerne det - i al fald hvis man skal tro det massive presseopbud.
Pernillle Rosendahl og Thomas Blachman griner lidt over postyret, da de bliver præsenteret, mens den nye dommer, produceren Cutfather, kigger lidt overrasket på de ivrige fotografer, der alle forsøger at få dommerne til at kigge ind i lige netop deres linse.
LÆS ARTIKEL Spændingen udløst: Her er den nye 'X Factor'-dommer
Det er sæsonens første 'X Factor'-pressemøde, og til lækker lounge-musik, rosé og kanapéer, præsenterer DR's underholdsningsredaktør Jan Lagermand Lundme stolt sin nye dommertrio.
Min indgangsvinkel er at lave hits, og det vil jeg blive ved med her
»Det helt rigtige«
Jan Lagermand Lundme mener, naturligvis, at dommerpanelet, eller drømmepanelet, som han kalder det, er ren perfektion.
»Vi sad ude backstage, inden vi skulle ind og præsentere dem, og det var jo en fest. Der kunne man virkelig se, at det her, det er helt rigtigt. De tre har et eller andet sammen, der bare spiller«, siger den begejstrede underholdningsdirektør.
LÆS ARTIKEL
X Factor får færre freaks og større publikum»De fungerer allesammen suverænt på skærmen, og genremæssigt favner de rigtig, rigtig bredt. De står for hver deres musikalske genre - Cutfather er en popdreng, Pernille står for rockmusikken, mens Blachman er ovre i det mere jazzede og eksperimenterende«.
Jan Lagermand Lundme glæder sig især til de faglige diskussioner, han er overbevist om, at de tre dommere vil kaste sig ud i.
»Jeg tror der kommer nogle gode diskussioner om, hvad talent, kvalitet og musik er. De er bestemt ikke enige«, siger han.
Ny dommer ikke imponeret over talentet
Efter et længere castingforløb, hvor flere potentielle dommere har været til skærmprøve, har DR besluttet sig for at give den tredje dommerstol til popsnedkeren Cutfather.
Han har produceret for verdenskendte navne som Kylie Minogue, Pussycat Dolls, Westlife og Christina Aguilera.
LÆS ARTIKEL
Dansk musik hitter i udlandetMens han synes godt om programmet, er han ikke imponeret over talentmassen de tre forudgående sæsoner.
»Jeg synes, det er kanonunderholdende og vildt medrivende tv, men der har ikke været nogen med talentet til at vokse ud over landets grænser. Det håber jeg, at jeg kan finde«, siger han.
Vil udfordre sig selv
Popsnedkeren lægger ikke skjul på, at hans mål og formål i programmet er at lave musik, der sælger.
»Min indgangsvinkel er at lave hits, og jeg synes, jeg har et godt øre for, om noget kan blive en kommerciel succes eller ej. Mit job har altid været at lave hitlistemusik, og det vil jeg fortsætte med her«, siger han.
Jeg tror der kommer nogle gode diskussioner om, hvad talent, kvalitet og musik er. De er bestemt ikke enige
LÆS ARTIKEL
Kylie burde skide på pænhedenCutfather fortæller, at han ikke er helt klar over, hvad han er gået ind til, men at udfordringen var for stor til, at han kunne takke nej til jobbet.
»Nu har jeg siddet bag pulten i så mange år, og det bliver også et arbejde og en hverdag. Det her bliver en kæmpe udfordring for mig selv, jeg får prøvet min personlighed af. Om det bliver godt eller skidt, det må vi tales ved om om et par måneder«, siger han og slår en karakteristisk skraldlatter op.
Blachman: jeg vinder på min egen måde
Thomas Blachman, der sprang fra sidste sæson, har andre grunde til at deltage i programmet.
»Når jeg har siddet meget længe med mit eget hoved, så gør kroppen noget andet, så tager kroppen en beslutning«, siger Thomas Blachman.
»Når telefonen ringer så mange gange, som den har gjort fra begyndelsen af, den har ringet igen og igen og igen og igen, så til sidst, også fordi jeg er et beskedent menneske, så siger kroppen bare ’yes, vi kører'. Og jeg vil gerne lade kroppen tale frem for at lade hjernen tænke nogen gange, og derfor sagde jeg ja«, fortæller musikeren, komponisten og produceren Blachman.
BLACHMAN
Blachman er tilbage i X FactorHan taler hurtigt, uden pauser og uden at trække vejret, men tænker længe, før han svarer på, hvad han kan gøre for programmet.
Jeg vinder lige meget hvad
»De andre fokuserer for meget på konkurrenceelementet, og det er der sgu for meget af i samfundet i forvejen. Der er mange måder at vinde på. Man kan vinde på en forkert måde ved at fylde verden med mere lort, eller man kan fylde verden med gode sange, gode pointer, noget livsbekræftende. Jeg vil kun vinde på den rigtige måde«, siger Thomas Blachman.
LÆS ARTIKEL
Remee kræver Blachman tilbage til X FactorHan er ligeglad med, om det er de unge solister, gamle solister eller grupperne, han skal arbejde med.
»Jeg vinder lige meget hvad. Ikke nødvendigvis på den forkerte måde, men jeg vinder altid på min egen måde. Det er den følelse, jeg har«.
Begynder efter nytår
Arbejdet med programmet er allerede begyndt, og flere hundrede håbefulde sangere har allerede sunget for kameraerne.
LÆS ARTIKEL 'X Factor' kom flyvende fra start
Optagelserne med dommerne begynder i løbet af efteråret, men det er først til januar, at et af Danmarks mest populære underholdningsprogrammer løber over skærmen igen.
fortsæt med at læse




























