Hvælvingerne er fredede, og den hundredårige bygning kan sagtens klare nye århundreders slid.
Men den skat, der ligger under kælderhvælvingerne, er forgængelig som få andre kunstarter: bladtegninger, oprindelig trykt på avispapir til dagbladets døgnfluekorte liv.
Men nu bliver de alligevel bevaret. Omkring 200.000 originaltegninger har Museet for Dansk Bladtegning indsamlet til registrering, bevaring og præsentation for alle os andre. Fysisk befinder de sig i hundredvis af skuffer i hvælvingerne under Det Kongelige Biblioteks gamle bygning på Slotsholmen i København.
Men snart kan de også stå på din skærm derhjemme.
A.P. Møller og Hustru er blandt de glade givere
For takket være private fondsmidler bliver tegningerne nu også bevaret digitalt, registreret og indekseret, så man kan søge sin tegning efter emne, dato, ophavsmand osv. F.eks. vil man med et par klik kunne finde de forskellige tegneres mere eller mindre venlige opfattelse af Anders Fogh Rasmussen eller Poul Schlüter, Jens Otto Krag eller Poul Nyrup Rasmussen, dronning Margrethe eller Mærsk Mc-Kinney Møller.
LÆS OGSÅ HuskMitNavn venter på lysere tider
Og så har skibsrederen endda selv betalt – eller rettere sagt: hans forældre. For det er 2,5 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der sammen med 300.000 kr. fra Ny Carlsberg Fondet har muliggjort gennemførelsen af første halvdel af den femårsplan, der er lagt for at fuldføre opgaven: digital registrering af den kulturarv, der udgøres af de foreløbig 148 danske bladtegneres originale streger.
Samlingen i hvælvingerne rækker i tid lige fra P.C. Klæstrups bidrag til det satiriske blad Corsaren midt i 1800-tallet og tegnere som Alfred Schmidt, Axel Nygaard og Gerda Wegener omkring og lige efter forrige århundredeskifte, via Herluf Jensenius, Arne Ungermann og Hans Bendix helt frem til vore dages Bo Bojesen, Poul Holck eller stadig sprællevende tegnere som Klaus Albrectsen, Erik Werner og Roald Als.
Genoplev Bojesen og Werner
For ganske vist kan stadig aktive tegneres samlede værker i sagens natur endnu ikke være på museum, men de er blandt andet repræsenteret i en særsamling, museet for to år siden modtog fra Folketinget: Hele stakken af politiske satiretegninger, som vore folkevalgte i tidens løb har besluttet at indkøbe til ophængning i og uden for Snapstinget på Christiansborg, er efter ombygning på Christiansborg overladt til museet.
’Folketingssamlingen’ på ca. 700 tegninger er blandt de første grupper af bladtegninger, der nu bliver digitalt tilgængelige for offentligheden. Sammen med Bo Bojesens 7.574 originale Dagens tegninger i Politiken 1948-94, hen ved 2.000 af Erik Werners politiske satiretegninger i Berlingske Tidende fra samme periode og Henning Gantriis’ originalstriber til ’Livets gang i Lidenlund’, Politikens højtelskede tegneserie i næsten et halvt århundrede fra 1953.
Snart følger også alle de teatertegninger, der udgør en vigtig indgang til dansk teaterhistorie – scenens kunst har jo i princippet endnu kortere liv end bladtegningen: Ballet- eller teaterforestillingen eksisterer kun i opførelsesøjeblikket, men tegningerne fastholder figurer og scener.
Tegneren laver måske 20-30 skitser under sådan en forestilling, men kun den trykte tegning vil her blive digitaliseret og så forsynet med henvisning til arkivskuffens mange andre skitser.
Levende historie
Tegneren Claus Seidel – 64 år, formand for foreningen Danske Bladtegnere og selv bl.a. teatertegner i B.T. gennem mange år – er hoveddrivkraften i hele operationen sammen med Pelle Sadolin, direktør og søn af tegneren Ebbe Sadolin. Med sine 81 år kan Sadolin ofte huske og genkende personer og begivenheder på satiretegningerne, som de unge studerende på stedet ikke kender.
Man tager nemlig fejl, hvis man tror, at manøvren kun er til ære for os gamle, der kan huske stregerne fra avisen:
»Vi får en helt anden, levende indgang til historien gennem bladtegningerne«, siger Anne Hagen Berg og Julie Benedicte Riis, to af de fem historiestuderende, der har registreringen som deres studiejob.
»Når man f.eks. indekserer tegningerne efter emner, er det tankevækkende at se, hvor mange af nutidens temaer der var aktuelle allerede for mange årtier siden: miljø og forurening, uddannelsesspørgsmål, klager over ungdommens udskejelser osv.
Men de morsomste i denne dags høst var nu nok Carl Jensens tegninger fra 1920’erne af venstrestatsministeren Niels Neergaard og hans indenrigsminister Oluf Krag – dem tegnede Jensen konsekvent som farcefigurerne Fyrtårnet og Bivognen«.
Teknikken og pengene
Før vi alle kan hente hele kulturskatten fra kælderen hjem på vores egen skærm og eventuelt genbruge en tegning i en aktuel sammenhæng – det vil man kunne cleare ved køb gennem Image2use og CopyDan – står der imidlertid endnu et par hindringer tilbage:
Offentlighedens adgang til tegningerne på Cumulusdatabasen – hvor Det Kongelige Biblioteks øvrige digitaliserede tryksager også ligger – er endnu ikke fuldt gennemført. Nogle juridiske detaljer skal på plads, og så sent som ved et møde på Det Kongelige Bibliotek i går kunne bibliotekets it-folk endnu ikke sætte startdato på.
Den anden hurdle er pengene: Ny Carlsberg- og A.P. Møller-pengene har rakt til registreringen af halvdelen af den eksisterende samling tegninger. Den anden halvdel mangler.
Og der kommer stadig nye tegninger til, nu oftest i elektronisk form, for moderne avisproduktion er jo også digitaliseret.
Men registreres og indekseres skal de alligevel, hvis eftertiden skal have rigtig glæde af dem: Vi er jo selv historie, og hverken politikerne eller vi andre holder øjensynlig op med at dumme os, så tegnerne kan få øje på det.
fortsæt med at læse
