Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Vinder. Jesper Tynell reagerede roligt, da han fik at vide,. at han havde vundet årets Cavlingpris. »Vi spiste videre«, fortæller han.
Foto: SCHLICHTKRULL AGNETE /DR

Vinder. Jesper Tynell reagerede roligt, da han fik at vide,. at han havde vundet årets Cavlingpris. »Vi spiste videre«, fortæller han.

Medier

Detektivarbejde bragte Claus Hjort på glatis

Minister vildledte Folketinget og omgik loven, men blev jagtet ned af Cavlingvinder Tynell.

Medier

Telefonen har kimet næsten uafbrudt siden Jesper Tynell i aftes fik at vide, at han var vinder af årets Cavlingpris.

Faktisk har den ringet så meget, at han efterhånden har lært sig selv at klare sig med en hånd ad gangen.

»Så har jeg lige skiftet skjorte, mens vi snakkede«, siger han i telefonrøret.

Men det er også Danmarks fornemste journalistiske pris, han netop har vundet foran fire andre stærke journalistiske produkter, så opmærksomheden er stor.

Det handler om demokrati Jesper Tynell har vundet prisen for en række historier, der allesammen kredser om uregelmæssigheder og lovbrud i Beskæftigelsesministeriet.

Gennem femten indslag - omkring fem timers radio - peger han på vildledende rapporter, omgåelser af loven, og på hvordan ministeren har vildledt Folketinget.

LÆS ARTIKEL

»Det, der er fælles for historierne er demokrati. Det handler om magtens tredeling; om regeringen følger Folketingets lovgivning; om regeringen informerer Folketinget korrekt, og om Folketinget informerer borgerne korrekt«, siger han og tilføjer:

»Det lyder meget abstrakt«.

Vildledning og fortielser
Men i virkeligheden er det meget konkrete ting, Jesper Tynells historier drejer sig om.

I hvert fald, hvis man ser på de fem historier én for én.

Så er der for eksempel historien om, hvordan beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i al hemmelighed afskaffede sikkerhedskravene for udenlandske arbejdere med farlige jobs.

Eller historien om, hvordan ministeren ulovligt bad kommunerne om at stoppe med at betale penge til kontanthjælpsmodtagere, som ellers havde ret til hjælp.

Kontanthjælpsmodtagerne var nemlig ikke omfattet af den såkaldte 300-timers regel, som Folketinget havde vedtaget.

Ministeriet indrømmer
Ja, og så er der også historien om, hvordan en rapport, som socialforskningsinstituttet lavede om netop 300-timers-reglen blev til i et samarbejde mellem forskerne og ministeriet.

Tynells Orientering afdækkede, at rapporten er misvisende, og at der ikke var belæg for de konklusioner, som ministerne lagde vægt på.

Ministeriet nægtede at have noget at gøre med, hvad der stod i rapporten og hemmeligholdt og slettede dokumenter, der kunne fælde dem. Ministeren selv fortalte også Folketinget, at der ikke eksisterede noget samarbejde.

Jesper Tynell lavede henover et år fem indslag om den omstridte rapport.

Da Inger Støjberg tiltrådte som ny beskæftigelsesminister i april sidste år, indrømmede ministeriet så overfor Orientering, at der havde været et tæt samarbejde.

Sten for sten
Cavlingvinderen fortæller selv om, hvordan det har kunnet lade sig gøre at afdække de komplekse historier.

»Det kommer dryp for dryp«, siger han.

»De her historier er blevet til ved at lægge små sten på hinanden for til sidst at kunne se et omrids af huset«.

Radioindslagene er bygget op sådan, at man følger Jesper Tynells besværlige arbejde med at skaffe dokumenter fra ministeriet, så lytteren selv kan høre, hvordan brik efter brik bliver lagt på puslespilspladen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

HØR DE CAVLINGVINDENDE INDSLAGOrientering

I en metoderapport om historierne forklarer Jesper Tynell mere om, hvordan et omfattende detektivarbejde har gået forud for historierne, og der er et rids af hver af de fem hovedhistorier.

LÆS RAPPORTMinisterens mindre demokratiske metoder

Her skriver han om, hvordan han har gravet sig dybt ned i sagsakter og gamle forarbejder til love, så ministeriets embedsmænd og jurister ikke kunne tage ham ved næsen.

Forfatningsradio

Spørger man Jesper Tynell, hvorfor han har gået gennem alle de akter, dokumenter og paragraffer, og hvorfor det egentlig er vigtigt, så er svaret klart.

»Det er for at styrke den process, der hedder demokratiet. Ministerier bøjer love og tal, så de nogen gange kommer om på den anden side af loven. Det er vigtigt at holde demokratiet på sporet«, siger han.

»Det er derfor, jeg ikke beskæftiger mig med, om det er godt eller skidt, det som regeringen får ud af deres politik - altså om folk kommer i arbejde«, siger han og fortæller, at de inde på redaktionen nogen gange kalder det for »forfatningsradio«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce