Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Janus Kodal
Foto: Janus Kodal

Christina Hesselholdt. (Foråret 1990) »Den læderjakke lugtede så godt, og hatten havde Christina købt i Riga, hvor billedet også er taget. Vi var på studietur med Forfatterskolen og oplevede den seje kamp for frihed i Baltikum, demonstrationer i gaderne og sortbørshandel i gyderne. Christina og jeg var blevet installeret hos den samme unge lettiske bibliotekar, fordi vi var kærester. Billedet er taget med hendes fars gamle kamera, som jeg havde lånt med på turen«.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kodal: Det første, jeg har set af verden, er et skarpt blitzlys

Gennem sit lommekamera ser Janus Kodal et paradis af poeter, engle og slanger fuldt af kærlighed og paranoia.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han fo tograferer dem, når de er fulde - af alkohol, af kærlighed eller af tvivl. Når de ikke ved det, og når de kræver hans opmærksomhed. På gader, stræder og værtshuse, i offentlige parker og private hjem, til litteraturoplæsninger og lukkede fester.

I to årtier har forfatteren Janus Kodal strejfet omkring, i begyndelsen med et lånt kamera, i dag med sit eget Canon Ixus 750 i bukselommen, konstant registrerende beboerne i den underverden, han kalder »et paradis af poeter«.
Et miljø fuldt af kærlighed og paranoia

Med tusindvis af skud har Janus Kodal, siden han blev optaget på Forfatterskolen i 1989, dokumenteret hundredvis af danske digtere. Unge og gamle, store og små, berømte og berygtede, på randen af gennembrud eller af sammenbrud.

Men hvorfor?

»Fordi kameraet på mange måde har været en redningsplanke for mig. Kameraet virker både som skjold og pistol«, siger Janus Kodal.

»Det litterære miljø er fuldt af kærlighed og paranoia, og jeg har taget del i begge følelser. Nogle gange, når vi mødes i sociale eller offentlige situationer, mærker man pludselig den frygt og angst for hinanden, der findes i miljøet«.
Kropslig almindelighed

Nogle gange bliver de andre digtere vrede på Janus Kodal: »Forfattere kender jo om nogen den magt, der er i at fortælle sig selv. Så kan det gøre ondt pludselig at blive fortalt af andre, måske i situationer, hvor kan ikke vil acceptere sig selv«.

Men det har ikke fået ham til at lade sit Ixus 750 falde:

»Nej, det gør det faktisk mere interessant. Der findes i det litterære miljø et ønske om at være usynlig eller om at forsvinde, måske fordi man ønsker at synge sin svanesang så tidligt, at man også selv får glæde af den. Derfor kan det være svært for nogle at blive fotograferet i al deres kropslige almindelighed - i gang med at spise et stykke mad. Men det, som kameraet fotograferer, er fotograferet nøgternt. Fotografiet er kun overflade, men det er overflade på den bedste måde«.
Tilskuer til øjeblikket

Andre af digterne lægger knap mærke til den nysgerrige opmærksomhed fra Janus Kodals kamera.

»De er i så fuld gang med at leve, at de ikke er i gang med en henvendelse til kameraet, men en henvendelse til de andre engle i rummet. Det er så fascinerende at være tilskuer til - også at deltage i - nogle få øjeblikke«.

LÆS OGSÅ

Titlen på det endeløse fotoprojekt er inspireret af den amerikanske digter Jerome Rothenberg, som har lavet bogen 'A Paradise of Poets', der indeholder oversættelser af og digte om digtere, 79-årige Rothenberg har kendt.
Slangen i paradis

Hvem er så slangerne i det paradis af poeter, Janus Kodal lever i?

»Slangen er den, som udelukkende kigger på livet og ikke selv vil leve med. Derfor er en af slangerne i paradiset fotografen, mig i det her tilfælde, som sætter et filter op mellem livet og sig selv. Kameraet og dets masseudbredelse er jo en form for berøringsangst - man skal have sin virkelighed tygget igennem, før man forstår den. De fleste af os lever bedre med en formidling af verden end med en direkte berøring med den«.
Veer i et mørkekammer

Det begyndte I 1960'ernes Sønderjylland, da en højgravid kvinde fik veer i et mørkekammer. Kvinden, som få timer senere blev mor til Janus, vraltede ud af sin mands arbejdsværelse på loftet og ned til familiens lejlighed, hvor hun fødte.

Janus' far, der var fotograf og journalist på den socialdemokratiske lokalavis Sønderjyden, fotograferede imens.

»Jeg forestiller mig, at det første, jeg har set af verden, er et skarpt blitzlys«, siger Janus Kodal.
Fotograferede børnehavekæresten

»Min historie er historien om en dreng, der, inden han overhovedet vidste, hvad det var, gik rundt i en lugt af fremkaldervæske, stopbad og fikser og i det mærkelige røde lys, der fandtes i et mørkekammer«.

Mens Janus gik i børnehave hjemme i Aabenraa, fik han sit første kamera af faren: et Kodak Instamatic med en stor, rød udløserknap. Han fotograferede alt og alle omkring sig: børnehavekæresten med blomster mellem hænderne og lukkede øjne, legekammeraterne i færd med at fange krabber, vennerne på koloni i opstilling på firemandsværelserne.

LÆS OGSÅ

I dag ligger mange af billederne i sirlige album hjemme i 42-årige Janus Kodals københavnerlejlighed. Andre af de fotografiske minder ligger spredt ud over hans arbejdsbord. Han er i færd med at skrive en digtsamling, som tager udgangspunkt i de gamle billeder. For det er netop billederne, der er døre på klem til erindringen om barndommen i Sønderjylland.
Fejlen er sårbarheden

Dengang registrerede Janus Kodal med en anden omhu end i dag; han koncentrerede sig om fotografiets grundregler, forsøgte at fange det rigtige lys, få den rette skarphed, men:

»... så kom jeg til at lave nogle andre fejl. For eksempel kom min skygge med på græsplænen. Når jeg kigger på billederne i dag, er fejlene enormt interessante. Fejlen er sårbarheden, det ukontrollerbare. Og fejlen viser sig måske at være det vigtigste på et billede. Den tilfældighed, der opstår, er på en måde fotografiets generøsitet: Man troede, at man skulle fotografere onkel ved siden af hans nye Ford Taunus, men så fik man også tantes vasketøj med, og det ser man først bagefter. Og måske er det den vigtigste historie. Nogle gange overtrumfer mediet bevidstheden«.
Fotografiet som erindringsland

Når Janus Kodal i dag sidder og skriver på digtene fra barndommen i grænselandet, kan det kun lade sig gøre på grund af fotografierne.

»De lukker erindringen op. Og man kan gå ind i et erindringsland, som vil være åbent et stykke tid og så lukke sig. Det gælder for mig om at komme så langt rundt og ind i det tabte land som muligt, mens det er åbent for mig. Derfor er jeg lykkelig for tiden. En lykkelig digter er en, som er i gang med at skrive. En ulykkelig digter er en, som går og venter på det«.

Og mens Janus Kodal skriver, fortsætter han med at fotografere digterne iblandt os.

Både de lykkelige og de ulykkelige.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

    Eliud Kipchoge løb i denne måned som den første nogensinde en maraton på under to timer. Men trods bedriften, er det hans sko, der er løbet med opmærksomheden. På de kenyanske fødder sad nemlig Nikes nyeste supersko - sko, der beviseligt får løbere til at løbe hurtigere. Er det snyd? Og hvorfor er de sko så gode?

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden