Den svensk-libanesiske skuespiller Fares Fares skal spille med i den kommende film om de amerikanske soldater, der dræbte Osama bin Laden. Det beretter den svenske tv-kanal Svt. LÆS OGSÅOscar-vinders bin Laden-film undersøges af myndighederne
Filmen har endnu ingen titel, men sikkert er det, at det er Kathryn Bigelow, der skal instruere den. Hun er kvinden bag den oscarvindende krigsfilm 'The Hurt Locker', og manuskriptforfatteren bag samme film, Mark Boal, er også med på bin Laden-projektet.
En af de gode
Hvilken rolle Fares Fares får i filmen, ved man endnu ikke, men nyhedssiden Hollywood Reporter mener at vide, at han skal spille en af de gode.
Fares er netop aktuel i filmen 'Safe House', der lige nu spiller i USA. Han har tidligere medvirket i populære svenske film som 'Jalla!, Jalla!' og 'Snabba Cash'.
FACEBOOK
Svensk-libanesisk skuespiller med i bin Laden-film
Lyt til artiklen