Adam Price: Madanmeldelser er ikke et forsigtigpeterfag

Slutning. Efter 19 år som mundskænk for politikens læsere, er det nu blevet Adam Prices egen tur til at blive anmeldt. Til december åbner han og broderen, James Price, deres egen restaurant.
Slutning. Efter 19 år som mundskænk for politikens læsere, er det nu blevet Adam Prices egen tur til at blive anmeldt. Til december åbner han og broderen, James Price, deres egen restaurant.
Lyt til artiklen

Det er ikke få menukort, Adam Price har stjålet i tidens løb. Specielt i hans første år som madanmelder voksede samlingen. Dengang var der ikke noget internet til at hjælpe hukommelsen på gled.
Ingen blok
Og allerede på hans første opgave gjorde ledsageren ham opmærksom på, at man aldrig sidder med blokken fremme, når man skal anmelde. Heller ikke selv om man er nervøs for, om man efterfølgende kan huske otte retter og årstal på de vine, man fik til. Blokken afslører ens ærinde. Med det samme. Medspiseren var kritiker og forfatter Ebbe Mørk, en af ophavsmændene til Politikens faste madspalte Kokkehuerne. Han blev Adam Prices mentor.
En cirkelslutning
»Ebbe var the grand old man. Han var en hård læremester, men han havde ret. Og jeg lærte mig med tiden nogle teknikker til at memorere en menu helt præcist. Det var jeg simpelthen nødt til«, siger Adam Price.
LÆS OGSÅ
Der skal to til at afløse Adam Price 'Teknikken' indebar blandt andet at hugge kortet med hjem. Ebbe Mørk ledsagede Adam Price til hans første anmeldermiddag, og han var også inviteret med på Adam Prices sidste opgave på Søllerød Kro. Som en gestus til mentoren og for at slutte anmelderårenes cirkel.
Den værdifulde medspiser
I Adam Prices 19 år på posten har den anonyme, men i anmeldelser obligatoriske karakter 'medspiseren' altid været en værdifuld samtalepartner, når måltidets kvalitet skulle bedømmes. Når han skal aflevere sin anmeldelse til redaktøren, ringer han næsten altid til medspiseren, læser den højt og hører, om beskrivelsen er dækkende. Igennem årene er det blevet til en del medspisere, men Adam Price har primært holdt sig til en håndfuld af madinteresserede venner og bekendte. Selv om også kærester har haft æren.

»Det er jo ret sjovt at være med til. Man skiller måltidet totalt ad! Men man får ikke snakket om andre vigtige ting den aften, for man skal have et øje på hver finger. Var det et stykke ræddike? Lå det i en vinaigrette«, fortæller Adam Price, der ikke mener, at det kræver de helt store kulinariske forudsætninger at spise med en anmelder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her