Krigsfotografen, der skiftede spor: »Sådan vil jeg ikke ende«

Ro. »Karsten var med på den. Jeg foreslog, at han lagde sig på sofaen, og så lagde han sig i netop den stilling. Jeg tænkte: Der har vi det. Det er smukt. Det er roligt«.
Ro. »Karsten var med på den. Jeg foreslog, at han lagde sig på sofaen, og så lagde han sig i netop den stilling. Jeg tænkte: Der har vi det. Det er smukt. Det er roligt«.
Lyt til artiklen

Jeg gik rigtig meget op i fodbold, indtil jeg som 16-årig blev syg af leddegigt, sad i kørestol i et år og fik at vide, at det ville følge mig resten af livet.

Den røde tråd Det ene billede er af den fodboldbane, jeg som barn spillede på, og som ligger i Fårvang mellem Viborg og Aarhus. Det er ensomhedens fodboldbane med fodspor af børn. Også jeg har sat mine fødder der engang, men jeg er nu betragteren, der længes efter det uopnåelige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her