Den anonyme blogger Mandfjols har vakt stort postyr i feministland. Manden bag, Nikolaj Munk, har siddet i kælderen hos forældrene og trukket i trådene. Foto: Simon Fals

Den anonyme blogger Mandfjols har vakt stort postyr i feministland. Manden bag, Nikolaj Munk, har siddet i kælderen hos forældrene og trukket i trådene. Foto: Simon Fals

Medier

Feministernes våde drøm er en 19-årig mandlig blogger

Bloggeren Nikolaj 'Mandfjols' Munk fortæller om et sabbatår, der har gjort ham til feministernes førstemand.

Medier

Det er sådan en rigtig drengekælder. Anonyme Ikeamøbler, tøj på gulvet, Stephen Kinggysere, computer, guitar og en rodet seng, som kæresten lige har rejst sig fra.

Men side om side med tomt slikpapir og det seneste teen-vampyr-brag i ’Twilight’-serien ligger bøger med titler som: ’Feminism and the Science Fiction’ og ’Enlightened Sexism’. Ikke just normalt pensum for gymnasieelever.



Men Nikolaj Munk er heller ikke en lige-efter-bogen-teenager. Han har siden juli 2012 været pennefører på en meget omdiskuteret blog ved navn Mandfjols, hvor han under dette anonyme kælenavn har revset anti-feminister og sexister i den offentlige debat.

Og i rollen som Mandfjols har han lagt sig ud med de tunge drenge m/k i dansk debat som Joachim B. Olsen, Ole Birk Olesen, 180grader.dk, Eva Agnete Selsing, Carl-Mar Møller, Anne Sophia Hermansen, Henrik Dahl og ikke mindst den feministkritiske blog Manfo.dk.

Væltede ind med ægteskabstilbud
I tråd med bloggeren Bitterfissen Bethany fik Mandfjols hurtigt et fast følge af fans, mest kvinder, der gisnede om, hvem der mon gemte sig bag aliasset.

Det væltede ind med ægteskabstilbud og kærlighedserklæringer til Mandfjolset, der smed om sig med feministiske teorier og hovedværker, talte kvinders sag og uddelte tæv til forstokkede antifeminister.

»Mit mentale billede af dig er Ryan Gosling (ret lækker amerikansk skuespiller, red.) kun iført en ph.d.«, skrev en kvindelig fan til Mandfjols.



»Det grinede jeg meget af. Hun har senere skrevet til mig, at hun nu har det lidt underligt med at have skrevet så lummert til en, der er så ung som mig. Men længe var jeg en slags drømmemand for feministerne, hvilket var fint med mig, men også lidt skørt. Fordi jeg skriver ting, som i en perfekt verden ikke burde få nogen til at løfte et øjenbryn. Jeg er en mand, der ikke kan lide sexisme. Big deal. Men meget af min skriveglæde kommer da af den varme følelse af ikke at være en nar. Som mand«, siger Nikolaj ’Mandfjols’ Munk og griner højt.

Jagten på en identitet
Der var da også mange fra den modsatte ende af det feministiske spekulum, der mente, at Mandfjols måtte være en kvinde. På Kvinfos lønningsliste eller noget.

I sidste måned blev det hele så afsløret, efter at Mandfjols’ politiske modstandere fra Manfo.dk-bloggen havde raslet med kæderne i månedsvis og truet med at afsløre hans identitet.

Nikolaj Munk havde nemlig, som en slags happening, lavet en mindre donation til den selvfinansierede Manfo.dk, men internetbetalingssitet PayPal havde overført hans navn på den ellers anonyme donation. Siden da blev Mandfjols ofte kaldt »den bebrillede dreng fra Hellerup« af sine moddebattører, og hans navn begyndte at sive.

»Jeg går ud fra, at de ville fratage mig autoritet via min unge alder. Og jeg er da blevet sur nogle gange, når de skriver, at jeg lever af min mors lommepenge og så videre. Jeg driller selv, og så skal jeg også kunne tage det den anden vej. Men nogle gange er de grænseoverskridende«, siger den unge mand, der ganske rigtigt har briller, bor hjemme og gør en dyd ud af at tale pænt til sine moddebattører.

Seksuelt frustreret antifeminist
Nikolaj Munk holder i øjeblikket pause fra Ørestad Gymnasium, hvor han efter planen skal færdiggøre 3. g efter sommerferien. Det seneste år har han holdt, hvad han betegner som et »feministisk sabbatår«, hvor han har læst blogs, bøger og teorier indenfor feminismen.

»Jeg var før selv en slags antifeminist. Typen, der sagde »åh nej, hold nu kæft«, når der stod et eller andet feministisk i Politiken. Jeg gad ikke høre om det, og jeg tror sådan set, mange mænd reagerer med modvilje per refleks. For mig handlede det vist meget om, at jeg var ung og seksuelt frustreret«, siger han.

Da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister, blev jeg helt overvældet af sexismen, der udspillede sig i medierne



Den unge mands første overvejelser omkring køn, sexisme og feminisme kom sig af, at han deltog i nogle ophedede diskussioner om feminisme med forskellige piger og blev uvenner med dem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han hørte også veninder fortælle om, hvordan de ofte var bange, når de gik hjem om aftenen. Havde nøglerne parat i hånden, havde indgået aftaler med andre veninder, der tjekkede, om de nu også dukkede op, kiggede sig for og undgik øde steder.

»Det var forholdsregler, jeg aldrig havde tænkt over. Jeg er ofte forsvundet fra byture, uden at nogen har tænkt over det. Fordi det værste, der kan ske mig, er, at jeg får stjålet min iPod. Som mand kan man gå et helt liv uden på noget tidspunkt at skulle sætte sig ind i kvinders særlige perspektiver. Jeg kunne i hvert fald leve, helt indtil jeg var 18 år, uden at tænke over kvinders frygt«.

Reagerede vredt
Da beslutningen om sabbatåret var truffet, satte Nikolaj Munk sig derfor ned og begyndte at læse op på, hvad det der feminisme, som veninderne og kæresten Amanda talte om, egentlig var for en størrelse.

I starten reagerede han vredt på mange af de ting, han læste. Som teorien om at alle mænd er potentielle voldtægtsmænd. Men tanken om, at man har nogle privilegier qua sit køn, bundfældede sig.



»Mænd er ikke nødt til at forholde sig til kvinders perspektiver, men det er kvinder til mænds. Fordi det er mænds måde at gøre tingene på, vi får smidt i hovedet hele tiden. Da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister, blev jeg helt overvældet af sexismen, der udspillede sig i medierne. Når jeg læste kommentarer på nettet om hende, føltes det så forkert. Når jeg gik ind på 180grader.dk og Manfo.dk, var det næsten en fysisk reaktion. Jeg kunne mærke det i maven. At jeg var nødt til at reagere på alt det kvindehad«.

Svaret blev en blog og et anonymt alias. Forbilledet var Bitterfissen Bethany, der også var anonym til at begynde med. Med anonymiteten håbede han at opnå mere autoritet, end hans unge alder normalt ville indbyde til.

»Feminist-småkager«
Samtidig var det også en gimmick, så læserne skulle synes, det var spændende, hvem dette Mandfjols mon var. Forbillederne var det amerikanske anti-misogyni-site Manboobz.com og feministen Jette Hansens blog.

»Jeg ser mig selv som en allieret for feministerne og tænkte fra starten, at jeg skulle være sjov i stedet for sur. Fordi latter er sådan et godt middel mod frygt og had. Jeg ville dekonstruere andres indlæg og grine af sexismen. Det er så sjældent med mandlige feminister, at man ret let får meget taletid«, siger han.

Mandfjolset kalder det »feminist-småkager«. At han som mandlig feminist får nemme, for nemme, point for at sige ting, der burde være åbenlyse. Som at den eneste årsag til en voldtægt er tilstedeværelsen af en voldtægtsmand, så hvorfor diskutere ofrets påklædning.

»De ting, jeg siger, er i virkeligheden bare minimumskrav til at være et ordentligt menneske. Men jeg skriver ikke til dem, der allerede er feminister. De kan bare få sig et billigt grin. Det er til dem, der gerne vil forstå feminismen. Og jeg tror da, sådan en som mig kan være med til at lokke flere mænd ind i ligestillingsdebatten«.

I toppen af fødekæden
Hjemme i Casa Munk har feminisme og kønsdebat ikke ligefrem præget snakken omkring køkkenbordet. Mor arbejder i det offentlige, far i det private – og tjener fem gange så meget. På den måde er det meget traditionelt. Men sønnens feministiske opvågning har ført til, at det nu er noget, der diskuteres, og forældrene bakker op og læser med.

Nikolaj Munk fortæller, at han har haft en privilegeret opvækst på privatskoler i Lyngby og Hellerup og aldrig har tænkt over ulighed eller diskrimination før nu. Derfor stemte han på Liberal Alliance ved sit første folketingsvalg i 2011, ligesom mange af sine venner.



»Jeg er jo i toppen af fødekæden. Hvid, mand, heteroseksuel og fra øvre middelklasse. Jeg er nogenlunde så privilegeret, som man kan blive. Jeg har nærmest aldrig mødt modstand eller manglet noget. Ulighed gør en ukomfortabel, og det er uheldigt for venstrefløjen, hvor det handler meget om at spotte ulighed og udligne den. For uligheden er svær at få øje på, når man bor i en forstadsboble«.

Bloggeren mener, at det er en grund til, at mange unge i dag stemmer liberalt.

»Vi bliver lokket, fordi vi begynder at tjene vores egne penge. Og de liberale kører meget på det med den personlige frihed og lavere skat. Der er mange forbud fra venstrefløjen, og det er nemt som ung at tænke: Hvorfor vil de sætte grænser for mig? Jeg aner ikke, hvad jeg ville stemme i dag, men kønspolitikken spiller i hvert fald meget ind nu«.
Fra kaffeklub til forsamlingshus

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mandfjols.dk-bloggen er i dag gået fra at være en hyggelig kaffeklub for de indviede og enige til en slags forsamlingshus for folk, der vil diskutere og skændes om feminisme og kønspolitik.

»I dag kan man ikke tale om kvinders problemer, uden at nogen siger: Jamen, mænd bliver også voldtaget og tævet. Og det er rigtigt nok. Men kuren mod mænds problemer er den samme som kuren mod kvinders. Mere feminisme. Hvis vi gør skilsmisser mindre smertefulde og tabubelagte gennem feminismen, undgår vi de såkaldte tabermænd«, mener Nikolaj Munk.

Indtil videre skriver Mandfjolset på livet løs og bruger cirka to timer om dagen på at køre sin kønspolitiske satirekampplads. Fremtiden skal bruges på at studere robotteknologi eller sociologi. Og så savner han et politisk parti, der tager ligestilling alvorligt.

Efterlysning hermed viderebragt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce