Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skolesystemer. Hård konkurrence blandt eleverne er udpræget i det stærkt kritiserede kinesiske skolesystem.
Foto: DR

Skolesystemer. Hård konkurrence blandt eleverne er udpræget i det stærkt kritiserede kinesiske skolesystem.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kinesisk uddannelsessystem gør studerende til fjender

'9.z mod Kina': DR-program sammenligner dansk og kinesisk skoleklasse.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Huang Yang blev dræbt i sidste uge. Han drak noget vand, som en af hans medstuderende havde forgiftet.

Den 28-årige Huang læste til læge på Fudan Universit i Shanghai, og ifølge Beijing Bao (Beijing Avis) var han en af de bedste elever på sit studie. Huang var vant til at være nummer et i klassen. Hans far har fortalt til andre medier, hvordan sønnen altid arbejdede hårdt i skolen.

Huang delte et kollegieværelse med en anden studerende, Lin. Det var ham, der forgiftede vandet med kemikalier. Politiet er stadig ved at efterforske sagen, og Lins motiv er uklart. Men sagen har endnu en gang fået kritikken til at hagle ned over Kinas i forvejen udskældte og upopulære uddannelsessystem.

LÆS OGSÅ »I de kinesiske skoler er der en ondsindet konkurrence, hvor man lærer at modarbejde sine klassekammerater og behandle dem som fjender. Sagen fra Fudan viser, hvordan noget går i stykker i de kinesiske studenter«, siger professor Yang Dongping. Han er en af Kinas skarpeste kritikere af uddannelsessystemet og tilknyttet en tænketank, der blandt andet har rådgivet regeringen.

»Der er en overdreven fokus på konkurrence, som bliver introduceret til eleverne i folkeskolen, og endda ofte før de kommer i børnehaveklasse. Det er meget skadeligt og ikke godt for børnene«, siger Yang Dongping.

Nummer et i PISA
Så hvad kan Danmark lære af Kina?

I aften viser Danmarks Radio det første afsnit af en dokumentar, der hedder '9.z mod Kina'. Serien, der er i fire afsnit, sammenligner en dansk folkeskoleklasse fra Holme med en kinesisk klasse fra Harbin, og de danske elevers faglige niveau bliver sammenlignet med kinesernes.

I 2009 deltog Kina for første gang i den internationale PISA-undersøgelse, hvor de kinesiske elevers færdigheder kom ind på en global førsteplads. Testene foregik dog blandt elever på eliteskoler i Shanghai, og skolerne i den rige og veludviklede millionby kan dårligt sammenlignes med andre kinesiske provinser og byprovinser.



Den danske dokumentarserie viser blandet andet et klip fra klasseværelset i Holme, hvor en tilsyneladende dygtig elev forsøger at hjælpe en klassekammerat, der har åbenlyse problemer med at løse en opgave.

Så hvor er konkurrencen i den danske folkeskole? Og hvorfor må eleverne ikke konkurrere? Det er relevante spørgsmål, men mange kinesere ville nok have svært ved at se, at svarene skulle findes i de kinesiske skoler.

Lange dage
Eleverne fra Harbin fortæller ikke om de enorme omkostninger, der er ved konkurrencen i de kinesiske klasseværelser. Og de er store.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Resultatet er umenneskelighed og mangel på glæde«, siger Yin Jianli. Hun er en kendt forfatter, der har skrevet bestselleren 'En god mor er bedre end en god lærer', hvor hovedbudskabet er, at forældre skal lytte til deres børn. En noget nær revolutionerende idé i Kina.

Bogen har været en del af den kinesiske selvransagelse af samfundets besættelse af karakterer og eksamener.

I de kinesiske skoler er der en ondsindet konkurrence

»De senere år er mange lærere og forældre begyndt at indse, at man ikke kun skal se på karaktererne«, siger Yin Jianli. Derfor mener hun som mange andre i debatten, at Kina bør kigge ud over landets grænser og lære af Vesten »og især en skandinavisk eller dansk model«.

Også når det kommer til børnenes fritid. Dokumentaren beskriver de danske folkeskoleelevers korte skoledag. Den blegner ved siden af eleverne i Harbin, der går i skole 12 timer om dagen, som begynder med selvstudier klokken 7.15, og først slutter derhjemme sent om aftenen med lektier.

Ikke tid til at gå på toilettet
Alvoren begynder tidligt for kinesiske børn. Et eksempel er den femårige dreng Xiao Xuan, der går i børnehaveklasse.

»Min stakkels søn«, skrev en mor forleden på sin mikroblog på Sina Weibo, der er en mellemting mellem Facebook og Twitter, og som med cirka 500 millioner registrerede brugere er et af Kinas mest populære sociale medier.

»Han har ikke engang tid til at gå på toilettet. Han tog en stol med på badeværelset for at kunne lave lektier samtidig. Hvornår bliver det kinesiske skolesystem ændret?«, skrev moren.

Og weekender? De kinesiske børn bruger dem ofte til privatundervisning og lektier.

LÆS OGSÅ

»Det kræves, at weekender, sommer- og vinterferier bruges på supplerende timer«, beklagede en lærer, Wang Qifan, sig i begyndelsen af april til Zhongguo Jiaoyu Bao (Kinas Uddannelsesavis).

»For at imødekomme eventuelle inspektioner højere oppefra i systemet, så har skolen krævet, at forældre skal underskrive et brev om, at børnene kommer frivilligt til forberedelsestimerne om morgenen og til lektierne i weekenden«, siger Wang Qifan. Pres på lærerne

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For skolerne kæmper også om både penge og prestige, og derfor gælder det om at få så mange elever som muligt med højt gennemsnit. Jo bedre gennemsnit, jo flere penge. Derfor lægger skolerne også pres på lærerne. Så når den kvindelige lærer fra Harbin i DR's dokumentar siger, at de prøver at »motivere« de dårlige elever med »opmuntrende ord«, så kan det være rigtigt. Men nogle gange får lærerne også en økonomisk bonus, hvis deres elever klarer sig godt til prøver og eksamener. Det fik en lærer fra Foshan til at sende en sms ud til sin klasse, hvor han skældte ud på elever med dårlige karakterer. Måske derfor er der jævnligt historier i medierne om, hvordan skolebørn løber hjemmefra. LÆS OGSÅ Som for eksempel i marts, hvor Yangzi Wanbao (Yangzi Aftenavis) skrev om ti forskellige børn, der var væk hjemmefra i 4-14 dage. Embedsmanden Zhang Chuxuan, der har ansvaret for helbredsundersøgelser på 13 skoler i provinsen Zhongshan i Guangdong, har sagt til Zhongshan Ribao (Dagbladet Zhongshan), at »eleverne har en tendens til at have for højt blodtryk, som kan være forårsaget af nervøsitet og studiepres«. Al undervisning er rettet mod at bestå eksamener og få gode karakterer. Og i Kina er der kritik af, hvordan det fjerner børns evne til selvstændig og kritisk tænkning og kreativitet. Wu Zhengxian er lærer og medlem af det kinesiske parlament, som mødes en gang om året i Beijing. Det sker i marts, og her udtalte Wu til Xinhua: »Alle taler om den kinesiske drøm. Som lærer så tror jeg, at den første ting, vi skal gøre, er at reducere byrden for eleverne, så børnene igen kan få tid til at drømme«.

















Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden