0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Korrekturchef: Politiken vil ikke følge alle regler

Nye bindestregsregler gør ord for svære at læse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DALSGAARD MIRIAM
Foto: DALSGAARD MIRIAM
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når den nye Retskrivningsordbog næste fredag lander på Politikens redaktion, er det ikke alle ændringer, der vil finde vej til avisens spalter. Den politikenske retskrivning vil nemlig være en anelse anderledes end Sprognævnets.

En enkelt af de nye regler har leder af korrekturen Per Lykke sammen med chefredaktionen valgt helt at se bort fra. Nemlig den om placeringen af bindestreger i gruppesammensætninger, som betyder, at det ikke længere hedder enten-eller-problematik, men enten-ellerproblematik, at man ikke længere skriver deja-vu-oplevelse, men deja-vuoplevelse.

LÆS OGSÅ

De nye former er svære at læse og gør det svært at gennemskue, hvad der hører sammen, mener Per Lykke:

»Det er fint, når Sprognævnet venter med at lave regler, til sproget selv har taget stilling. For nylig skulle vi eksempelvis finde ud af, om det hed ’et tweet’ eller ’en tweet’, og Sprognævnet svarede, at sproget ikke selv havde taget stilling, og derfor kunne man skrive begge dele. Men i tilfældet med bindestregerne er det, som om de bare sender en prøveballon op, og så må sprogbrugerne jo kæmpe imod det, hvis de er uenige. Derfor har vi i dette ene tilfælde valgt at være aktivister«, siger han.

Valgfrihed skaber forvirring
Politiken vil desuden undlade at benytte sig af valgfriheden til at skrive forbindelser af præpositioner og adverbier i et eller to ord, som nu bliver indført i 28 tilfælde.

Avisen fastholder den hidtidige praksis og skriver konsekvent forbindelser af adverbier og præpositioner i to ord, når præpositionen har en styrelse. Så på Politiken hedder det altså fortsat ’inden for dørene’, men ’kom indenfor’.

»Den nye valgfrihed gælder kun i 28 tilfælde, og dermed bliver en enkel regel, der har været vanskelig for nogle, besværlig for alle. Derfor vælger vi at være konsekvente«, siger Per Lykke.

LÆS OGSÅ

For i en korrekturafdeling er valgfrihed i retskrivningen egentlig bare noget, der skaber forvirring.

»Retskrivningsreglerne er jo vores vigtigste hjælpemiddel. Derfor er de ændringer, der skaber entydighed, af det gode, mens dobbeltformerne er svære at arbejde med i praksis. Hvis man vil ændre reglerne, skal det være konsekvent«, siger Per Lykke.

Som det er tilfældet i Retskrivningsordbogen, må også Politikens journalister efter 9. november selv bestemme, om de vil skrive ’gymnasium’ eller ’gymnasie’. Og avisen fortsætter med at skrive ’bh’, ’bmx’ og ’dvd’, selv om de nye regler foreskriver, at man selv må bestemme, om initialforkortelser skal skrives med store eller små bogstaver.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts