Foto: DALSGAARD MIRIAM
Medier

Korrekturchef: Politiken vil ikke følge alle regler

Nye bindestregsregler gør ord for svære at læse.

Medier

Når den nye Retskrivningsordbog næste fredag lander på Politikens redaktion, er det ikke alle ændringer, der vil finde vej til avisens spalter. Den politikenske retskrivning vil nemlig være en anelse anderledes end Sprognævnets.

En enkelt af de nye regler har leder af korrekturen Per Lykke sammen med chefredaktionen valgt helt at se bort fra. Nemlig den om placeringen af bindestreger i gruppesammensætninger, som betyder, at det ikke længere hedder enten-eller-problematik, men enten-ellerproblematik, at man ikke længere skriver deja-vu-oplevelse, men deja-vuoplevelse.

LÆS OGSÅ

De nye former er svære at læse og gør det svært at gennemskue, hvad der hører sammen, mener Per Lykke:

»Det er fint, når Sprognævnet venter med at lave regler, til sproget selv har taget stilling. For nylig skulle vi eksempelvis finde ud af, om det hed ’et tweet’ eller ’en tweet’, og Sprognævnet svarede, at sproget ikke selv havde taget stilling, og derfor kunne man skrive begge dele. Men i tilfældet med bindestregerne er det, som om de bare sender en prøveballon op, og så må sprogbrugerne jo kæmpe imod det, hvis de er uenige. Derfor har vi i dette ene tilfælde valgt at være aktivister«, siger han.

Valgfrihed skaber forvirring
Politiken vil desuden undlade at benytte sig af valgfriheden til at skrive forbindelser af præpositioner og adverbier i et eller to ord, som nu bliver indført i 28 tilfælde.

Avisen fastholder den hidtidige praksis og skriver konsekvent forbindelser af adverbier og præpositioner i to ord, når præpositionen har en styrelse. Så på Politiken hedder det altså fortsat ’inden for dørene’, men ’kom indenfor’.

»Den nye valgfrihed gælder kun i 28 tilfælde, og dermed bliver en enkel regel, der har været vanskelig for nogle, besværlig for alle. Derfor vælger vi at være konsekvente«, siger Per Lykke.

LÆS OGSÅ

For i en korrekturafdeling er valgfrihed i retskrivningen egentlig bare noget, der skaber forvirring.

»Retskrivningsreglerne er jo vores vigtigste hjælpemiddel. Derfor er de ændringer, der skaber entydighed, af det gode, mens dobbeltformerne er svære at arbejde med i praksis. Hvis man vil ændre reglerne, skal det være konsekvent«, siger Per Lykke.

Som det er tilfældet i Retskrivningsordbogen, må også Politikens journalister efter 9. november selv bestemme, om de vil skrive ’gymnasium’ eller ’gymnasie’. Og avisen fortsætter med at skrive ’bh’, ’bmx’ og ’dvd’, selv om de nye regler foreskriver, at man selv må bestemme, om initialforkortelser skal skrives med store eller små bogstaver.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce