Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: DALSGAARD MIRIAM
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Korrekturchef: Politiken vil ikke følge alle regler

Nye bindestregsregler gør ord for svære at læse.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når den nye Retskrivningsordbog næste fredag lander på Politikens redaktion, er det ikke alle ændringer, der vil finde vej til avisens spalter. Den politikenske retskrivning vil nemlig være en anelse anderledes end Sprognævnets.

En enkelt af de nye regler har leder af korrekturen Per Lykke sammen med chefredaktionen valgt helt at se bort fra. Nemlig den om placeringen af bindestreger i gruppesammensætninger, som betyder, at det ikke længere hedder enten-eller-problematik, men enten-ellerproblematik, at man ikke længere skriver deja-vu-oplevelse, men deja-vuoplevelse.

LÆS OGSÅ

De nye former er svære at læse og gør det svært at gennemskue, hvad der hører sammen, mener Per Lykke:

»Det er fint, når Sprognævnet venter med at lave regler, til sproget selv har taget stilling. For nylig skulle vi eksempelvis finde ud af, om det hed ’et tweet’ eller ’en tweet’, og Sprognævnet svarede, at sproget ikke selv havde taget stilling, og derfor kunne man skrive begge dele. Men i tilfældet med bindestregerne er det, som om de bare sender en prøveballon op, og så må sprogbrugerne jo kæmpe imod det, hvis de er uenige. Derfor har vi i dette ene tilfælde valgt at være aktivister«, siger han.

Valgfrihed skaber forvirring
Politiken vil desuden undlade at benytte sig af valgfriheden til at skrive forbindelser af præpositioner og adverbier i et eller to ord, som nu bliver indført i 28 tilfælde.

Avisen fastholder den hidtidige praksis og skriver konsekvent forbindelser af adverbier og præpositioner i to ord, når præpositionen har en styrelse. Så på Politiken hedder det altså fortsat ’inden for dørene’, men ’kom indenfor’.

»Den nye valgfrihed gælder kun i 28 tilfælde, og dermed bliver en enkel regel, der har været vanskelig for nogle, besværlig for alle. Derfor vælger vi at være konsekvente«, siger Per Lykke.

LÆS OGSÅ

For i en korrekturafdeling er valgfrihed i retskrivningen egentlig bare noget, der skaber forvirring.

»Retskrivningsreglerne er jo vores vigtigste hjælpemiddel. Derfor er de ændringer, der skaber entydighed, af det gode, mens dobbeltformerne er svære at arbejde med i praksis. Hvis man vil ændre reglerne, skal det være konsekvent«, siger Per Lykke.

Som det er tilfældet i Retskrivningsordbogen, må også Politikens journalister efter 9. november selv bestemme, om de vil skrive ’gymnasium’ eller ’gymnasie’. Og avisen fortsætter med at skrive ’bh’, ’bmx’ og ’dvd’, selv om de nye regler foreskriver, at man selv må bestemme, om initialforkortelser skal skrives med store eller små bogstaver.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden