Krise. For et år siden rykkede DR 1 TV-avisen fra kl. 21 til 21.30, hvilket dog ikke har stoppet seerflugten, selv om omlægningen i de første måneder lignede en succes.
Foto: THOMAS BORBERG

Krise. For et år siden rykkede DR 1 TV-avisen fra kl. 21 til 21.30, hvilket dog ikke har stoppet seerflugten, selv om omlægningen i de første måneder lignede en succes.

Medier

Nyheder på tv er i dyb krise

På 10 år har DR 1 og TV 2's nyhedsflagskibe tabt 500.000 seere tilsammen.

Medier

Nyhedsudsendelserne i den bedste sendetid oplever massiv seerflugt i disse år.

Siden 2003 har næsten 200.000 færre lagt vejen forbi DR’s TV-avisen kl. 21, hvor blot 627.000 i gennemsnit så med i 2013, hvor den ligger kl. 21.30.

Og endnu værre ser det ud for konkurrenten TV 2, hvor Nyhederne kl. 19 er blevet knap 300.000 seere fattigere i samme periode. Med 564.000 seere er stationens nyhedsflagskib reelt blevet halveret på 20 år, viser tal fra DR Medieforskning.

Nyheder i primetime har højst en fremtid på nogle år endnu, mens vi overgår til , hvor folk selv bestemmer, hvad de vil se hvornår

»For at ramme de samme seere som i 1994 skal jeg bruge nyhedsudsendelserne kl. 6, 7, 8, 9, 10, 12, 16, 19, 22 samt en 24-timers nyhedskanal med News. Vi skal bruge mange flere midler på at nå ud til folk end før«, siger Michael Dyrby, nyhedschef på TV 2.

LÆS OGSÅ

Han sammenligner de nye tilstande med Gucci og H&M, fordi TV 2 i dag er tvunget til at have sit nyhedsudbud på hvert et gadehjørne – som H&M. Tidligere var nyhederne en attråværdig mærkevare – som Gucci.

»Men folk spiser ikke længere aftensmad kl. 18 og sidder klar ved husalteret kl. 19. Deres vaner har ændret sig«, siger Michael Dyrby.

Ændrede vaner

Medieforsker Stig Hjarvard fra Københavns Universitet ser de vigende seertal til tv-nyhederne som et udtryk for, at konceptet med én samlende hovedkana, bliver stadig sværere at realisere i det nye mediemarked.

For et år siden rykkede DR 1 TV-avisen fra kl. 21 til 21.30, hvilket dog ikke har stoppet seerflugten, selv om omlægningen i de første måneder lignede en succes.

»Det var en konsekvens af udviklingen, og man prøvede at udvide primetime-sendetiden. Men det har ikke fungeret. Nyheder i primetime har højst en fremtid på nogle år endnu, mens vi overgår til on demand, hvor folk selv bestemmer, hvad de vil se hvornår«, siger Stig Hjarvard.

LÆS OGSÅ

Den virkelighed er de store nyhedsmastodonter i gang med at omstille sig til, mener DR’s nyhedschef, Ulrik Haagerup.

»Flere vil hellere have deres nyheder nede fra lommen, via mobilen. Danskerne er ikke ens, og vi kan ikke længere lave et tv-nyhedsprogram, der rammer alle. Det tog avislæserne 15 år at omstille sig til det digitale. Det skal gå væsentligt hurtigere hos os på tv at få det til at køre med on demand og streaming«, siger Ulrik Haagerup.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce