Inden for de seneste fire måneder er otte journalister blevet slået ihjel, mens de dækkede det blodige oprør mod præsident Assads diktatoriske styre i Syrien. Alle otte er myrdet i eller omkring byen Homs. I sidste uge blev fem journalister angrebet, og to af dem døde. Stor risiko »Det er efter min opfattelse det værste sted i verden, man som journalist kan befinde sig lige nu«, siger Esben Ørberg, der er kommunikationschef i Dansk Journalistforbund. »Det er rædselsfuldt, det, man lige nu hører fra Syrien«. Esben Ørberg fraråder lodret mediefolk at rejse derned. »Den personlige risiko er alt, alt for stor«, siger han. »Det er farligt for journalister at arbejde mange steder i verden, men det karakteristiske for Syrien er, at systemet målrettet går efter at lukke munden på journalister«.
LÆS OGSÅ Kvindelig vovehals mister livet i Syrien
Advarslen har ikke afskrækket DR’s TV-avisen fra at sende reporteren Puk Damsgård ind i landet. I søndags bragte ’21 Søndag’ hendes og fotografen Peter Thorsøes reportage fra Al Qusayr, en lille by i nærheden af Homs.
»Det har stort set været umuligt at verificere de oplysninger og det billedmateriale, vi har fået fra Syrien«, forklarer Thomas Falbe, der er udlandschef på TV-avisen. »Det har hele tiden været nødvendigt at lægge lidt afstand til materialet ... Så besluttede vi – efter en lang diskussion – at sende vores egen journalist ind«.
En nervøs redaktør
Man gjorde sig stor umage med at tjekke det netværk, der skulle hjælpe med at smugle Puk Damsgård ind i landet. Hvem kunne man stole på? Hvor stor var risikoen? Reporteren og fotografen rejste over grænsen et sted, hvor der er stor tradition for at smugle både det ene og det andet ind i Syrien.
»Det er en af de sværeste beslutninger, jeg har truffet i meget lang tid«, siger Thomas Falbe, »For der er oplagt en risiko ... De var jo løbende under artilleriangreb«.
De kunne lige så godt have fået en bombe i hovedet?
»Præcis ... Og den by, de var i, var også omringet af vist nok 17 checkpoints, som den syriske hær havde etableret, så der var en overhængende risiko for, at de blev taget ved en checkpoint«.
Journalist blev dræbt på vej efter sine skoHvorfor valgte I så at sende dem af sted? »Fordi vi havde ambitionen om selv at komme ind og dokumentere situationen. Det er helt ekstremt vigtigt, at vi gør det. Og så var det afgørende, at Puk og fotografen troede på det«. Damsgård og Thorsøe var af sted i godt fire døgn. Imens sad redaktør Falbe i København og var ret så bekymret: »Jeg havde det ad helvede til. Jeg har sjældent været så nervøs«. Journalistisk frustration Det var svært at kommunikere med folkene i Syrien. Det er farligt at bruge mobiltelefoner, fordi styret opsporer journalister via mobilopkald. Så kontakten foregik på en usikker satellittelefonforbindelse – blot to-tre gange i døgnet. Det danske reporterhold havde kun lige krydset grænsen til Syrien, da de fik nyheden om, at de to journalister i Homs var blevet dræbt. »Jeg overvejede at trække Puk Damsgård ud, men gjorde det ikke, fordi hun fik mig overbevist om, at de var nogenlunde trygge«.
