Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARTIN LEHMANN (arkiv)
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Ved hjælp af en søgning i Googles digitale bibliotek Ngram Viewer kan man på kort tid nå en erkendelse, som uden den nye søgemaskine ville have været ekstremt tidskrævende.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Big data forandrer kulturhistorien

Nyt søgeprogram er ifølge forskere et fantastisk forskningsredskab.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi kan på gå opdagelse i vores idéhistorie forfra. Vi kan finde sammenhænge, vi ikke har set før, og få et overblik, som indtil for få år siden var en utopi. Det er det, som ’big data-revolutionen’ ifølge eksperter kan gøre for den humanistiske forskning.

Professor Frederik Stjernfelt skulle i maj 2013 holde oplæg på en konference i Bruxelles med deltagelse af internationale eksperter i oplysningstænkningen.

LÆS OGSÅ

Forskere har længe studeret den radikale oplysning, men som forberedelse til denne konference prøvede Stjernfelt en ny tilgang. Han tastede ordene ’radikal oplysning’ på forskellige sprog i Google Books Ngram Viewer, og på kort tid fik han et forbløffende resultat:

»Jeg opdagede noget overraskende«, fortæller Frederik Stjernfelt: »Jeg fandt pludselig ud af, hvor begrebet kom fra, og hvordan det havde udviklet sig fra at være et skældsord til en rigtig idéhistorisk term«.

Da han havde kigget nærmere på teksterne, viste det sig, at radikal oplysning oprindelig blev brugt i 1800-tallet som et skældsord af tyske teologer og først senere blev en neutral betegnelse, inden det blev et videnskabeligt begreb.

Stjernfelt fortæller, at han var lidt nervøs, inden han skulle præsentere sine resultater for kolleger, som har brugt år på at undersøge den radikale oplysning i bøger og arkiver. Men hans resultater blev positivt modtaget:

»Ingen kendte den begrebshistorie, fordi ingen havde søgt i Ngram Viewer før«, forklarer Stjernfelt.

Fantastisk redskab

Frederik Stjernfelt kunne således bruge en søgning i Googles digitale bibliotek til på kort tid at nå en erkendelse, som uden den nye søgemaskine ville have været ekstremt tidskrævende.

Det er forskerne Erez Aiden og Jean-Baptiste Michel, der som beskrevet i Politiken tirsdag har udviklet programmet Ngram Viewer, der gør det muligt at søge på forekomsten af ord og navne i det digitale bibliotek, som allerede omfatter en fjerdedel af alle bøger i verden og udvides hver eneste dag. Aiden og Michel har udråbt instrumentet til en ’revolution’ inden for humanvidenskaberne.

LÆS OGSÅ

Også Mads Rosendahl Thomsen, som er lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, har brugt Ngram Viewer i sin forskning. Han udgav i 2013 en bog om ’det posthumane’:

»Det posthumane er en nøgleterm i min bog, og inden jeg gik i gang med at skrive, ville jeg gerne vide, om det var noget, vi havde talt om før, eller om det var helt nyt. Det fremgik klart, at det er et begreb, som kom brasende ind i vores historie for ganske nylig«.

Rosendahl har i tidsskriftet Passage skrevet en introduktion til brugen af Big Data i litteraturforskningen. Han viser blandt andet, hvordan H.C. Andersens internationale udbredelse er forløbet, og hvordan omtalen af farver er relativt konstant.

Bortset fra en markant undtagelse: Fra 1960’erne stiger brugen af ordet ’black’ markant, fordi man ikke længere sagde »negro om de sorte«. Rosendahl udbyder til foråret et kursus for sine studerende i Ngram Viewer og big data:

»Det er et de mest søgte kurser på vores kandidatuddannelse«, siger Rosendahl. Begge påpeger problemer og begrænsninger ved brugen af Ngram. Det er stadig kun en fjerdedel af litteraturen, som er registreret, og man kan ikke få resultaterne i absolutte tal, kun i grafer:

Kan Ngram også være et problematisk redskab?

»Det er et fantastisk redskab, men som alle andre redskaber kan det misbruges«, siger Stjernfelt:

»Du kan bruge en hammer til at slå søm i, men du kan også bruge den til at slå hul i hovedet på din kone. Det er bare ikke hammerens problem«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden