Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Demonstration. Protesterne var rettet mod den danske regering, men der var ingen tvivl om, at den virkelige skurk er ovre på den anden side af Atlanterhavet.
Foto: Peter Klint

Demonstration. Protesterne var rettet mod den danske regering, men der var ingen tvivl om, at den virkelige skurk er ovre på den anden side af Atlanterhavet.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demonstration: Folk på gaden ville have privatlivet tilbage

Fremmødet til protest mod masseovervågning i København i går var stort og broget.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forud for demonstrationen, der fandt sted under parolen ’Tag internettet tilbage’, var der nogle, som spurgte på det sociale medie Twitter: »Hvorfor skal demonstrationen begynde foran den amerikanske ambassade? Det er jo den danske regering, som er problemet«.

Men det gav nu god mening. Lidt over klokken 16 havde flere hundrede danskere med skilte og bannere allerede taget opstilling på den anden side af Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro i København.

De stod på det brede, smattede fortov foran den katolske skole Institut Sankt Joseph, som ligger vis-a-vis ambassaden. Men der var ingen mennesker at se derovre på ambassaden.

LÆS OGSÅ

Der var kun lidt lys i enkelte af vinduerne. Ambassaden lå på den anden side af gaden og så ud, som om den var i dvaletilstand – som en bærbar computer, der lige er blevet klappet sammen, men stadig processerer nogle data inde bag plastikken. Data, som man ikke aner, hvad er.

Og man fornemmede på skiltene, som folk havde medbragt, at nok var demonstrationen her et anliggende mellem danskerne og den danske regering, men den helt store skurk, den, der var skyld i hele dette morads, befinder sig på den anden side af Atlanterhavet.

Punkere og nørdet og godtfolk
På et skilt, som stak op mellem hovederne, var der et billede af den amerikanske præsident Obama og teksten ’Yes we scan’, en digital parafrase over hans valgslogan i 2008. På et andet skilt var der et pressefoto af en dreng, der sidder ved disken på en hamburgerbar ved siden af Obama. ’My daddy says you spy on us’, stod der i taleboblen over drengen. Obama kigger på ham og svarer: ’He’s not your daddy’.

Mange forskellige typer var mødt frem til demonstrationen. Der stod en lille gruppe af purunge punkere. En havde en læderjakke med rimet ’Politikontrol skaber vold’ skrevet på. Så var der computernørderne, hackere måske. Mange unge mænd med metalindfattede brilleglas og rygsække. Nogle blege og helt tynde, andre lettere overvægtige.



En ældre herre gik rundt mellem folk og delte dagbladet Arbejderen ud. Med sin hat og sit skæg lignede han på en prik Lenin, som han så ud på denne tid for lidt over 90 år siden. Da alle hans aviser var delt ud, greb han et stort rødt flag med hammer og segl på og svingede det omkring sig.

Meget tydede på, at der var en overrepræsentation af venstreorienterede, selv om man skulle tro, at det her vedkom alle. Måske tror Danmarks liberale ikke på demonstrationen som magtmiddel. Eller måske holdt de en lavere profil. Rundt omkring mellem de mere farverige typer så man enkelte mænd, der lignede embedsfolk på vej hjem fra kontoret, stående ret op og ned i mørkeblå garbadinebukser og nylonhåndtasker med plads til bærbare computere. At få regeringen i tale


Demonstrationen, der fortsatte mod Christiansborg efter Politikens deadline, var stablet på benene af It-politisk Forening, PROSA (Forbundet af It-professionelle) og Bitbureauet. Sidstnævnte er ifølge sin hjemmeside »en uafhængig internetpolitisk tænketank og en interesseorganisation for internettet«.

Troels Møller fra Bitbureauet fortalte tidligere på dagen, at demonstrationen blandt andet handlede om, at den danske regering har nægtet at fortælle i hvilket omfang, der finder et samarbejde med det amerikanske efterretningsvæsen sted.

»Spørgsmålet er, om regeringen har givet det amerikanske efterretningstjeneste lov til at masseovervåge alle danskere uden en dommerkendelse og uden konkret mistanke«, forklarede Troels Møller.

Han henviste til, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) igen og igen har afvist at gå ind i en diskussion med formuleringen: »Vi har ikke nogen grund til at tro, at der foregår overvågning af Danmark eller danske interesser«.

Troels Møller sagde, han håbede, at demonstrationen kunne være med til at vise, at danskerne tager problematikken alvorligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Vi vil sige til regeringen, at vi ikke vil finde os i masseovervågning. Vi kræver svar på, hvad der er af aftaler med de amerikanske efterretningsvæsener«, siger han.

Amnesty International Danmark støttede demonstrationen. Organisationen har også gennem flere måneder forsøgt at få regeringen til at svare på spørgsmål om omfanget af overvågning i Danmark – uden held.

»Problemstillingen omkring overvågning på internettet er basal«, sagde Amnestys danske afdelings vicegeneralsekretær Trine Christensen til Politiken.

»Vi synes, at det er vigtigt at komme ud og markere, at der er nogle problemer på det her område, og at vise, at det er noget, man må interessere sig for«, siger hun. Liv på Twitter

I timerne forud for demonstrationen blev budskabet om arrangementet delt flittigt på det sociale medie Twitter. Og folk meldte ud, hvorfor de ville være med. En bruger ved navn @danielvasilios skrev, at »politikernes holdning til denne sag afgør mit kryds ved næste FV (folketingsvalg, red.). Så vigtig er retten til privatliv«. Politiken spurgte ud i det store offentlige Twitter-rum, hvorfor demonstrationen var vigtig.



LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Karen Melchior, som er de Radikales kandidat til Europaparlamentet, svarede, »fordi masseovervågning underminerer vores demokrati og rettigheder«.

En Jeppe Morgenthaler skrev: »Fordi et verdenssamfund med en default-overvågning af *alle* menneskers digitale liv er et sygt verdenssamfund«.

Peter Nørregaard svarede: »Fordi overvågning om 10 år vil koste en brøkdel af i dag = kun politikere vil være bolværk mod det. Men hvor er de?«

Ja, hvor var de? Den eneste folketingspolitiker, der var annonceret som taler, var Enhedslistens Pernille Skipper.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden