Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyskabelse. Martin Kongstad »hæver anmelderiet over pligtskyldig forbrugerservice. Og det er en begavet nyskabelse inden for madformidling«, lyder det fra en Politikens Joakim Grundahl om programmet 'Bearnaise er dyrenes konge'.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Nyskabelse. Martin Kongstad »hæver anmelderiet over pligtskyldig forbrugerservice. Og det er en begavet nyskabelse inden for madformidling«, lyder det fra en Politikens Joakim Grundahl om programmet 'Bearnaise er dyrenes konge'.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidobbelt anmeldelse: Radio24syv imponerer Politikens anmeldere

Politikens anmeldere ser nærmere på et udvalg af Radio24syvs programmer.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radio24syv har i løbet af sine tre første år markeret sig som en taleradio med nye programformater og markante værtsprofiler.

Men har den skabt den mangfoldighed og fornyelse af høj kvalitet i dansk radio, som var målet?

Vi anmelder et udvalg af kanalens programmer og spørger to radiochefer og en forsker om, hvad Radio24syv har givet mediet.

Medier: Sladder på højt niveau

Det, vi taler om. Vært: Ditte Okman. Fredag 12.07-14. Anmeldt af Rune Lykkeberg. FEM HJERTER

Det mest lødige bliver i ’Det, vi taler om’ kombineret med noget af det mest underlødige. Det er langsom taleradio uden musik, hvor studieværten og gæsterne genfortæller sladder fra Se og Hør, Billed-Bladet, Ekstra Bladet, BT og indimellem de pæne morgenaviser. Hvis man lytter til stemmeføringen uden at bemærke de enkelte ord, kunne det være en samtale mellem eksperter om frihandelsaftaler og The Keystone Pipeline, men hvis man så hører efter, hvad de rent faktisk taler om, kan det være en samtale om Linse Kessler, Anni Fønsby eller hvorfor kongehuset altid giver de gode historier til udenlandske blade.

Studieværten er Ditte Okman, som tidligere har arbejdet både på Se og Hør og i Venstres pressetjeneste på Christiansborg. Hun har et fast panel af gæster, som indleder programmet med at fortælle det, de hver især regner for ugens historie. De faste gæster er blandt andre chefredaktøren på Se og Hør Niels Pinborg, journalisten Nikolaj Vraa fra Her&Nu og Jakob Steen Olsen, der er teateranmelder på Berlingske.

Det sjove er, at flere af udsendelserne, efterhånden som programmet skrider frem, kommer til at minde mere og mere om P1. De havde for nogle uger siden en lang og kvalificeret diskussion om udnævnelsen af Morten Kirkskov til ny skuespilchef på Det Kongelige Teater. De griner og fniser lidt for meget undervejs, men vi i er sladderbladenes verden uden billeder af smukke mennesker og bare bryster. Det originale greb skaber et forbløffende interessant program.

Kulturkritik: Kontrapunkt savnes

Romerriget. Vært: Knud Romer. Lørdag 16.05-17. Anmeldt af Poul Aarøe Pedersen. TO HJERTER

Jeg ææælsker dig, Lykke Friis!«. Knud Romer er kejseren i ’Romerriget’, som med falstringens umiskendelige lommelærkediktion bralrer derudad, når Radio24syv hver lørdag – nu på tredje år – sætter strøm til hans stemme. Herligt med en unik personlighed! Selve konceptet er dog langtfra unikt.

Snakkeprogrammet sælges som et stykke »fortløbende system- og kulturkritik«. Men i de tre november-udsendelser, jeg har lyttet til i forbindelse med denne anmeldelse, er der ret beset uddelt flere kindkys end kindheste. Kun i en af de tre udsendelser har lytterne fået blot en fornemmelse for det romerske raseri.

Det var i udsendelsen om dimensioneringen af humaniora, som Knud Romer er stærk modstander af. Herligt igen! Men i stedet for at invitere de folk, han kunne spille bold og kritik op ad, valgte han i udsendelsen kun at invitere de snakkepartnere, som han delte synspunkter med.

Romer og Rygklapperne havde ikke det fjerneste imod at svine Sofie Carsten Nielsen (R) og andre til in absentia, men mon ikke det havde givet diskussionen – og systemkritikken – et gear ekstra, hvis der havde været et kontrapunkt?

De to andre udsendelser handlede om hhv. 25-året for Murens fald og kulørte blades historie.

Spændende, men ingen af udsendelserne begav sig af med kultur- eller systemkritik anno 2014. Tværtimod, det var begge snakke-snakke -programmer i feel good-genren, som ingen skærer sig på eller kan have noget imod. Og måske er det bare sådan, Romer og 24syv fremover bør sælge ’Romerriget’ til nye lyttere?

Taleradio:Rigtig meget taletid

AK 24syv. Vært: Rene Fredensborg o.a. Ma.-to. 18.05-20. Anmeldt af Henrik Palle. FIRE HJERTER.

Det hedder sig i ’Casablanca’ om kaptajn Renault, at han er »just a man, only more so«. Det samme kunne man sådan set sige om kulturmagasinet AK 24syv. For konceptuelt og indholdsmæssigt afviger det sådan set ikke fra, hvad vi har hørt af kulturjournalistisk træden vande i en dansk sammenhæng i rigtig mange år; men det er ikke desto mindre i potenseret form. Gæsterne har længere tid, indslagene er ikke scriptet på samme hårde måde som i Danmarks Radio.

Der er således højere til loftet. Hvilket er både godt og ondt. For det forudsætter nemlig, at gæsterne er i stand til at levere varen. Er de ikke det, skal værten slå knuder på sig selv og genopfinde det varme vand for åben mikrofon, hvilket godt kan være lidt anstrengende at lytte til, mens man står og steger frikadeller – eller podcast-lytte, mens man cykler til Vanløse.

Undertegnede har lyttet til udendelsen on and off igennem flere år, men nedslagspunktet her forleden var et heldigt eksempel, hvor to af medlemmerne af rapensemblet Malk De Koijn var i studiet hos hr. Fredensborg sammen med gymnasielærerinden Anne Sæhl Sørensen, der har givet sprogartisternes groteske realisme en tur gennem litteraturteoretikeren Mikhail Bakhtins karnevalistiske analysemaskine. Oplægget forekom at være et klassisk setup: råben hen over en akademisk kløft mellem analytiker og analysand. Men det udviklede sig til en samtale, hvor de universitære pointer vandt gehør hos kunstnerne: Akapyk og traditionelt volapyk er beslægtede discipliner. Spændende radio. Og afslappet.

Mad og vin: Bøf, vin og kultur

Bearnaise er dyrenes konge. Vært: Martin Kongstad. Lørdag 18.05-19. FEM HJERTER

Flaskens ånd. Vært Poul Pilgaard. Lørdag 17.05-18. FIRE HJERTER

Begge anmeldt af Joakim Grundahl.

Selve madanmeldelsen i ’Bearnaise er dyrenes konge’ er skrevet af Martin Kongstad og læst op i bidder af skuespilleren Claes Bang. Bangs dommedagsrøst puster Kongstads notater op til hollywooddramatik, og det ville falde grinagtigt sammen, hvis ikke det var, fordi Martin Kongstad mestrer madsproget så misundelsesværdigt smidigt, at hans store faglige viden serveres let, forførende og inkluderende.

Rammen er restaurantbesøget, hvor Kongstad inviterer alt fra musikere til professorer og kokke og får en snak om snart sagt hvad som helst. I samtalen med korrespondent Puk Damsgård Andersen har Kongstad svært ved at skabe synergi mellem Syrien og Jensen’s Bøfhus, men andre gange er det netop den usandsynlige kollision mellem kultur og kartofler, der hæver anmelderiet over pligtskyldig forbrugerservice. Og det er en begavet nyskabelse inden for madformidling.

På samme måde har journalist og vinekspert Poul Pilgaard med ’Flaskens ånd’ skabt en ny form for vinanmeldelse, som ellers har det med at være indforstået og meget teknisk. Det er dog lidt mere stift i betrækket, når druerne skal fungere som katalysator for eksistentielle samtaler.

Af og til bliver sammenstillingen af gæret most og ulmende følelser for programmatisk, men når ånden slipper ud af flasken, kan man faktisk blive klog af vin.

Godnathistorie: Holdt vågen af Hugo

Pharaos cigarer. Oplæser: Karsten Pharao. Lørdag 23.05-00. Anmeldt af Lise Garsdal. FIRE HJERTER

Det gælder om at undgå den berømte puttefælde, hvor historiefortælleren selv begynder at snorke, mens de pyjamasklædte lyttere bliver mere og mere vågne. Den undgår Karsten Pharao snildt. Ikke så meget som et gab undslipper ham i løbet af den sene, stive klokketime, han læser op, selv om vi er med ham hjemme i privaten, hvor der både er nattekoldt og teen nærmer sig det lunkne. Der kommer bare mere ild på cigaren, og så tager Karsten Pharao fat på endnu et kapitel af ’De elendige’.

Højtlæsning er ikke just nogen ny radioopfindelse. Men rammen her fungerer: Når værten holder pauser undervejs, indfletter lidt fakta eller en præcisering af, hvor vi nu befinder os i fortællingen; ligesom lydene af en tændstik, der stryges, eller tevand, der slubres, er med til at gøre oplevelsen langt mere live, mere personlig end f.eks. lydbogens.

Og som lytter læner man sig trygt tilbage i Pharaos vel modnede mandsstemme, der er let tør i kanterne med en anelse hvislen i krogene. Men helt uden skuespillerens animerende fornemmelser for stigninger og fald, død og pine. Karsten Pharao dramatiserer ikke Victor Hugo, han læser op. Klart og godt, selv om der i lørdags sporedes en vis ophidselse i aftenens sidste scene. Den, hvor den frigivne galejslave Jean Valjean negler seks sølvtallerkener fra den gode biskop. En nattescene, med knirkende hængsler, listefødder og et pludseligt månelys, der kaster sit hvide skær på den sovende biskop og de forbryderiske hjørner af hovedpersonens sind.

En tid læste Pharao Blicher, men nu står den på ’De elendige’, der netop er nyoversat af Hans Peter Lund. Der er stof til mange vågne vinternætter. For Karsten Pharao udvælger scener af særlig vitalitet og kraft. På den måde undgår han også selv at falde i søvn.

Biler: Mest for nørder

Bilradio. Vært: Ulrik Aarhus og Mikkel Thomsager. Søndag 20.05-21. Anmeldt af Allan Graubæk. FIRE HJERTER

Hold ørerne stive, og vær forberedt på, at du ikke får så meget foræret. Sådan er Radio24syvs ’Bilradio’.

Seneste program handlede bl.a. om kåringen af årets bil i Danmark, og her taler panelet ivrigt om en bil kaldet Cactus. Måske får de lige sagt, at den egentlig hedder Citroën C4 Cactus, men ellers skal man være bilnørd for at kunne følge med.

De taler om, hvor speciel denne bil er – men de forklarer ikke, hvad det specielle er.

Det er dog tydeligt, at de to værter, Ulrik Aarhus og Mikkel Thomsager, ved meget om biler, og de indkredser aktuelle temaer til programmerne. ’Bilradio’ er en programtype, der forekommer unik for Radio24syv.

Men det går hurtigt i bilradioen. Lytteren skal være kvik for at fange overgangen fra et emne til et andet. Ellers kan man blive forvirret over, at programmet pludselig handler om Audis sikkerhedssystemer, når det lige før handlede om forfatteren Christian Graus biler.

Et radioprogram om biler har også den indbyggede svaghed, at man ikke kan vise billeder af de biler, der tales om. Kan alle se en BMW i3 for sig? Bilkendere kan, men mange lyttere har den muligvis ikke inde på nethinden.

Og sådan bliver bilnavne ofte slynget lidt hastigt ud i programmet uden yderligere forklaring. Forudsætningsløse lyttere risikerer at blive hægtet af.

Og kunne man få lov til at hvile ørerne lidt? Musik ville give en tiltrængt pause undervejs.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Musik: Oversete musikhistorier

Monogram. Vært: Anders Reuss. Lørdag fra 22.00. Anmeldt af Simon Lund. FIRE HJERTER

De fleste danske musikprogrammer er naturligvis fulde af musik. Der bliver talt begejstret eller oplysende mellem numrene, men det handler om at komme videre til den næste sang. Derfor hører det til sjældenhederne, at et musikprogram er mere snak end musik. Men det er ’Monogram’.

Et rigtig nørdet musikprogram om oversete aspekter i musik. Som kammertonens 440 svingninger i minuttet, den digitale revolution af indspilningen af popmusik, lp-pladens comebacksejr over cd’en eller guitaren Fender Jazzmasters kulturbetydning. Hvis ikke ’Monogram’ ligefrem giver plads til præsentationer af mindre, danske navne som Navneløs eller Nelson Can.

Emnerne er som regel perspektivrige, men ’Monogram’ kunne være sensationelt godt, hvis der blev gjort mere ud af formidlingen. Samtaleformen gør ikke altid de indviklede fakta forståelige uden for de indviedes kreds. Man savner narrative forløb og stærkere analogier. Hør bare, hvordan ’Radiolab’s montager åbner godt nørdet stof op.

Alligevel er ’Monogram’ noget for sig. For det er også et pladeselskab. I stil med amerikanske Daytrotter kommer musikere forbi og indspiller tre sange i ét take og får det skåret direkte ned i vinyl. En ærlig og intens form, der har fået nye sider frem i musikere som Orgi-E eller Darkness Falls. Vinylerne udgives i begrænset oplag, men spilles ofte i programmets anden time. ’Monogram’ er derfor på flere måder noget særligt.

Samtale: Columbos krøllede frakke

Syvkabalen. Vært: René Fredensborg. Fredag 18.05-20.Anmeldt af Simon Lund. FIRE HJERTER

Værten René Fredensborg åbner hvert program med at præsentere sig selv og derefter hurtigt understrege, at gæstens navn er endnu vigtigere. Måske som en personlig post-it om at holde den selvcentrerede gonzojournalistik i kort snor, når man skal lave interviews. Samtale er nemlig essensen af ’Syvkabalen’.

Det hedder godt nok i programmets koncept, at ugens gæst skal spille syv særlige sange og sammen med Fredensborg være ærlige over for lytteren.

Musikken er bare ikke vigtig; det handler om at snakke. Selv når en musiker som Uffe ’Guf’ Lorenzen er inviteret ind til et glas rom og kan fortælle om musik, så alle bør høre efter, går Fredensborg mere op i ærlighed end musik.

Vel at mærke en mere uredigeret end ufiltreret ærlighed. Der er ingen hårde konfrontationer – ellers ville han ikke lade Kristian Hornsleth danse uimodsagt ud ad tangenterne – med en selvbekendende og sludrende tone, hvor tilfældet råder.

Vi kan kalde det Columbo-tricket efter Peter Falks krøllede privatdetektiv. Fredensborg går op i at iscenesætte ’Syvkabalen’ som uplanlagt, men mængden af forberedelse pibler frem undervejs.

At tale med en person og få vedkommende til at spille et par sange er et gennemtestet radioformat. Men Fredensborgs afvæbnende stil med rødvinscirkler og tabte tråde skaber altid en god stemning.

Det er den, man skal opsøge her, ikke dybe indsigter eller musikalske åbenbaringer.

Comedy: Opturssprogsjovhed

Bæltestedet. Vært: Simon Jul og Jan Elhøj. Hverdage 14.05-15. Anmeldt af Mads Zacho. FEM HJERTER

Hvis et morsomt radioprogram kan holde dit humør oppe i myldretidscykeltrafikken i København, er det lykkedes.

Det er tilfældet med ’Bæltestedet’, rutineret styret af makkerparret fra ’Banjos Likørstue’, 12 år senere genopstået som sprogligt voksne ungdomsbarylere på et program, som alle cyklister i tæt trafik bør have som podcast. Jeg har aldrig, højlydt grinende, respekteret så mange cykelfærdselsregler, som jeg gør med ’Bæltestedet’ i ørerne.

Programmets indhold befinder sig et sted mellem en gennemgang af tossede historier fra hele verden – en slags kommenteret oplæsning af et facebookfeed – og rendyrket comedy-improvisation, og som mange af sine programfæller på kanalen lever det primært i kraft af sine urimeligt veloplagte værter.

Formlen bruges ivrigt på DR’s friske P3-kanal, men slet ikke med samme afdæmpede sprogligt kreative begavelse som hos ’Bæltestedet’.

Her er værterne sjove voksne mennesker, ikke skægfjollede børnevoksne.

Eksemplificeret med brillante Simon Juls beskrivelse af det »kødfulde projekt« Idi Amins mentale kapacitet med ordene »han var én vred afrikaner – fuldstændig væk fra dørtelefonen«.

’Bæltestedet’ hørmer ikke af aktuel public service-lysten nyhedsformidling, men udtrykket »3D-printet mandetampon« gjorde dog, at jeg skoggerlo i stedet for at råbe, da to midaldrende Raleigh-madammer ud af ingenting stoppede foran Døgnnetto på Vesterbrogade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Natradio: Med følelserne udenpå

Nattevagten. Flere forskellige værter. Hver nat 00.05-03. Anmeldt af Henrik Palle. FIRE HJERTER

Et sted mellem lokalradio på syre og afdøde Tine Brylds søndagsseancer. Sådan kan man beskrive den form for taleradio, der hver nat bedrives med værter som Keith Thomas Lohse og Ayse Dudu Tepe med flere. Og det finder man næppe andre steder i det danske radiolandskab. For i den etablerede medieverden er der intetsteds ud over Radio24syv, hvor man tør overlade samfulde tre timer til et menneske bevæbnet med sin stemme, sin personlighed og telefonforbindelse til den omgivende verden. Man kommer – især når det er den karismatiske Keith Thomas Lohse, der sidder ved mikrofonen – til at tænke på den gamle tv-serie ’Midnight Caller’.

LÆS OGSÅ

Konceptet er lige så enkelt, som det er vanskeligt at forvalte. For tre timer med kun et emne, lidt musik og så snak og kommentarer kræver sin vært. Men denne anmelder kunne godt gå hen og blive afhængig. Dette helt særlige natte-univers er fascinerende, og det er interessant, når mennesker ringer ind og fortæller om deres erfaringer, skæbner og problemer.

Selvfølgelig er der også meget støj i forhold til signal. Det giver sig selv. For lytterskaren i timerne efter midnat er næppe repræsentativ for den danske befolkning som sådan. Natuglerne er egne dyr og lidt til en side. Men det er også der, hvor perlerne kommer fra. Der hvor der indimellem kommer en historie, som griber én om hjertet, ryster eller opmuntrer.

Når det er bedst, er det radio med følelserne uden på tøjet. Og det er det tit.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden