Dansk Sprognævn overvejer, om man skal gøre det valgfrit at bruge den engelske eller den danske metode til at angive tusinder og decimaler. Kilde: politiken.tv / Peter Vintergaard.

Medier

Sprognævn overvejer ny tegnsætning i tal

I kølvandet på kommadebatten diskuterer Dansk Sprognævn nu danskernes tegnsætning i tal.

Medier

Den store påvirkning fra engelsk har skabt et nyt dansk kommaproblem. For hvor vi i Danmark sætter punktum, når vi angiver tusinder, bruger man kommaer på engelsk. Og de lommeregnere, eksempelvis børn har i deres smartphones, bruger ofte det engelske system i stedet for det danske.

Så når Dansk Sprognævn alligevel er i gang med at undersøge danskernes kommatering med henblik på en revision af kommareglerne, vil nævnet også kigge på punktum og komma, når det gælder tal.

SE TV-KLIP

Dansk Sprognævn overvejer, om man skal gøre det valgfrit at bruge den engelske eller den danske metode til at angive tusinder og decimaler. Kilde: politiken.tv / Peter Vintergaard.

»Vores indledende undersøgelser har vist, at der ikke blot er usikkerhed i brugen af kommaer i sætninger, men også når det gælder tal«, siger nævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Det er formentlig påvirkningen fra engelsk, der har gjort mange danskere usikre på, hvornår der sættes henholdsvis komma og punktum i tal.

Vores indledende undersøgelser har vist, at der ikke blot er usikkerhed i brugen af kommaer i sætninger, men også når det gælder tal«, siger nævnets direktør,

På engelsk bruger man nemlig komma til at adskille tusinder og punktum til at adskille decimaler, hvor det i Danmark er omvendt.

»USA, England og Australien har valgt en anden praksis end de fleste europæiske lande, og mange digitale systemer tilgodeser kun engelsktalende befolkninger. Derfor møder danskerne i stigende grad regnemaskiner og regneark på mobiltelefoner og på nettet som bytter om på komma og punktum i tal i forhold til det, vi er vant til«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Sprognævnet har blandt andet fået henvendelser fra lærere i folkeskolen, hvor det skaber problemer, at de regneark, man kan hente til iPad og iPhone bruger de engelske decimalpunktummer i stedet for komma.

Man skal selv kunne vælge

Nu overvejer nævnet at tillade begge systemer. Det ligger i tråd med de kommaregler, der gælder i dansk retskrivning, hvor man også selv kan vælge, om man vil sætte startkomma foran ledsætninger, alt efter om man er tilhænger af nyt komma eller grammatisk komma

»Der hersker så meget forvirring, at vi overvejer at tillade både det engelske og det danske system. I hvert fald i en overgangsperiode. På længere sigt vil det system, der bruges mest, blive det eneste«, siger sprognævntes direktør.

Både den danske og den engelske praksis for tegnsætning i tal ligger på linje med internationale anbefalinger. Men Danmark vil i givet fald være det første land, der gør det valgfrit, om man vil bruge det ene eller det andet system.

»På universiteterne får danske studerende flere og flere lærebøger på engelsk, hvor komma og punktum er byttet om i forhold til den danske praksis. Det er oftest på universiteterne, at samfundet oftest rykker sig først. Og så bliver vi nødt til at følge med, for den påvirkning vil før eller siden nå resten af befolkningen«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

På universiteterne får danske studerende flere og flere lærebøger på engelsk, hvor komma og punktum er byttet om i forhold til den danske praksis

Hun erkender, at det i en overgangsperiode vil skabe noget forvirring« Eksempelvis i vægtangivelser. For 3,680 gram guld er noget helt andet end 3.680 gram guld. Og det er alene tegnsætningen, der skaber forskellen: »Men det må vi leve med. Sådan er det, når praksis skifter i befolkningen. Så må nævnet følge med«.

I Finansministeriet hilser finansminister Bjarne Corydon (S) Dansk Sprognævns forslag velkommen.

»Det glæder mig, at Dansk Sprognævn tager problemstillingen op. Det kan måske synes ligegyldigt, men særligt i det internationale arbejde har jeg som minister flere gange oplevet, at der er opstået misforståelser omkring væksttal og bnp-opgørelser, fordi den danske brug af komma forvirrer mine udenlandske kolleger«, siger han.

Formand for Sprognævnet Jørn Lund vil ikke udtale sig om planerne for en ny tegnsætning i tal, før det har været oppe i Sprognævnets bestyrelse.

Vil du læse mere om de nye kommaregler for tal? Klik her.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce