Kampklar. Den danske advokat Dan Shefet, der til daglig bor i Frankrig, har vundet en principiel sag over Google. Nu vil han med EU i ryggen arbejde på at søgemaskiner generelt skal kunne stilles til ansvar for det indhold, de henviser til.
Foto: JONAS OLUFSON

Kampklar. Den danske advokat Dan Shefet, der til daglig bor i Frankrig, har vundet en principiel sag over Google. Nu vil han med EU i ryggen arbejde på at søgemaskiner generelt skal kunne stilles til ansvar for det indhold, de henviser til.

Medier

Udhængt advokat skabte overskrifter med en uhørt sejr over Google

Interview: Dan Shafet fik rettens ord for, at Google skulle fjerne søgeresultater, der hængte ham ud som svindler.

Medier

De fleste, der har været udsat for bagvaskelse eller personangreb på nettet, holder lav profil af frygt for at tiltrække endnu mere uønsket opmærksomhed.

Men Dan Shefet forsøger at gribe om ondets rod og få ændret spillereglerne på internettet.

Den danskfødte advokat har i en årrække boet i Frankrig, hvor han arbejder som advokat, og her resulterede en økonomisk tvist med en tidligere klient – en ejendomsspekulant – i et digitalt hævntogt, hvor klienten med alle kræfter forsøgte at svine Dan Shefets omdømme til. Midlet var at oprette hjemmesider, hvor det fremgik, at han slet ikke var advokat og i øvrigt en svindler.

Shefet, der gennem sit erhverv har arbejdet med både it-jura og menneskerettigheder i en årrække, mærkede her på egen krop, hvad det vil sige at komme i internettets gabestok.

Og han fik nok.

LÆS ARTIKEL

Han bragte sin sag for retten med henvisning til EU-loven om ’the right to be forgotten’ og fik en dom for, at Google skulle fjerne de falske beskyldninger fra søgemaskinen. Og ikke bare Google i Frankrig. Retten fastslog – som noget hidtil uhørt – at moderselskabet i USA skulle følge trop. Indtil siderne var fjernet, skulle Google i Frankrig betale Dan Shefet dagbøder á 1.000 euro.

At man kan dømme et datterselskab – her Google France – til at betale dagbøder, indtil Google Inc i Californien retter ind, var et helt nyt princip indenfor juraen, hvor man typisk ikke kan blive dømt til at gøre noget, man ikke selv er i stand til. Men her sigtede dommeren til, at det kun er Google i USA, der kan fjerne links.

»Så det var et meget vigtigt skridt i forhold til EU og vores retssikkerhed. Vi kan stævne Google i Danmark, Frankrig eller Italien, indtil Google i USA gør noget«, forklarer Dan Shefet.

»Med dommen fik vi global rækkevidde, og det var et skred i, hvor langt kan en europæisk domstol kan gå i sin internationale retsvirkninger«.

Ytringsfrihed truer ytringsfrihed

Sejren over nettets ellers så ustyrlige kræfter skabte overskrifter verden over. Dan Shefet var i New York Times, Forbes, Le Monde, The Guardian og The Sunday Times, og han modtog breve fra 300 mennesker verden over, som også havde lidt under at være svinet til online og berettede om, hvordan skilsmisse, landflygtighed og selvmordstanker var resultatet.

For eksempel blev han kontaktet af en journalist fra en fransk avis, som bad om hjælp. Hun havde skrevet en serie kritiske artikler om Vladimir Putin, og pludselig dukkede en stribe hjemmesider op, hvor hun i billedmanipuleret version optrådte i pornografiske situationer. Hjemmesider, der var produceret i Rusland.

»Det blev så stressende for hende selv, hendes mand og børn, at familien flyttede til New York. Ytringsfriheden kan ødelægge ytringsfrihed, for journalisten tør jo ikke skrive noget om Putin en anden gang. Det er bare et eksempel på, hvordan det rammer. I morgen kan det være dig, hvis nogen ikke synes om det, du skriver og så reagerer ved at påstå, at du har taget af kassen. Denne eneste måde at stoppe det på er at gøre Google ansvarlig for indholdet. Ligesom en avis er. Så bliver der ryddet op«, mener Dan Shefet.

Sejren i retten, den store opmærksomhed og de mange henvendelser fra ofre, der havde været hængt ud online, gav ham fornyet energi til at tage sagen videre.

Med juraen i hånd. For han mener ikke, at de såkaldte reputation management–firmaer, der lever af at hjælpe folk, der sidder fast i internettets gabestok, reelt kan gøre en forskel, da Google konstant ændrer sine algoritmer. Og man kan ikke retsforfølge folk, der udøver gemen udskamning, som i eksemplerne, Politiken har beskrevet i løbet af den sidste uge. Desuden påpeger han, at hvis man er udsat for en decideret smædekampagne, vil ophavsmanden - typisk en person, som gemmer sig bag en falsk IP-adresse – bare lave en ny hjemmeside hele tiden.

LÆS ARTIKEL

Går til kommisæren

Derfor har Shefet stiftet organisationen Association Against Internet Defamation (AAID), der arbejder for, at de regler for ytringsfrihed, som gælder for skrevne medier også skal gælde for det, man poster online. Og metoden er, at søgemaskinerne skal holdes ansvarlige for det indhold, de henviser til.

»Hvis avisen skriver noget forkert, risikerer I at skulle betale erstatning i en injuriesag. Hvorfor skulle medier på internettet ikke være underlagt samme regler?«, spørger Dan Shefet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og der er ikke blot tale om en lille græsrodsorganisation. Dan Shefet allierer sig med stærke, rutinerede kræfter (som Alvaro Gil-Robles, der var den første kommissær for menneskerettigheder under Europarådet og den tidligere tyske justitsminister Sabine Leutheusser Schnarrenberger) med et indflydelsesrigt netværk. Det betyder, at AAID 8. juni kan fremlægge et forslag til et nyt EU-direktiv direkte for Günther Öttinger, der er EU’s kommisær for digital økonomi og samfund.

»Med magt følger ansvar, og det kan ikke være rigtigt, at den mest magtfulde og koncentrerede informationskilde i verdenshistorien er hævet over ansvar«, pointerer Dan Shefet.

Direktivet forholder sig til tre punkter, nemlig bagvaskelse, misinformation og ’cyberbullying’, og hvis det får støtte og træder i kraft vil enhver, der føler sig krænket eller forfulgt på nettet, kunne skrive til Google, YouTube eller hvem, der nu har serveransvar, og forklare, at der er et problem og bede dem føre sandhedsbevis for indholdet indenfor en given frist. Og hvis de ikke kan, skal de have pligt til at fjerne det pågældende indhold.

Det virker ligetil, for de europæiske landes grundlove fastslår i forvejen, at man har ansvar for sine udsagn. Men benspænd venter, for i USA har man stadfæstet i den såkaldte ’communications decency act’ i artikel 230 sektion c, at søgemaskiner ikke er ansvarlige for det indhold, de henviser til. Og det giver selvsagt ikke meget mening med et beskyttende regelsæt, som ikke omfatter .com-domæner eller andre sider uden for Europa.

»Det vil nok ikke vække et ramaskrig i Europa, at vi vil gøre folk ansvarlige for det, de siger. Men det vil komme fra USA«, forventer advokaten.

Men Dan Shefet vil klø på. Når det kan lade sig gøre med international lov om ophavsret, mener han, at det også skal kunne lade sig gøre med en lov om, hvordan vi omtaler hinanden online.

»Hvorfor skal menneskes kreativitet beskyttes mere end et menneskes integritet?«, spørger han retorisk.

[tv-1]

Happy end

Dan Shefet afviser, at tiltaget vil resultere i omfattende selvcensur.

»Der er selvkontrol i avisen – ikke censur. Man tænker sig om, før man skriver noget og på den eventuelle skade, man kan forvolde. Problemet med internettet er, at alle kan lave en blog og få folk til at tro på, at det er sandt. Vi vil gerne have indført værdier. Nu prøver vi at formulere det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis direktivet bliver vedtaget, opløses AAID.

Selv om Dan Shefet har juraen på sin side og har fået dom for, at Google skal fjerne de falske beskyldninger om ham, så dukker de stadig op, hvis man søger på hans navn. Men nu er han ligeglad.

Han er kommet videre.

»Jeg har sjældent fået så meget reklame, som jeg fået nu. Mens det stod på, var det frygteligt stressende for min familie, venner og for mig. Men nu bliver man kendt og kommer i New York Times, så det er en happy end. Jeg lader det hvile«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce